Danske landmænd idømt fængselstraffe i Australien for sædsmugling

De to landmænd har været med til at smugle sæd ind i landet i flere år.

To danske svineavlere er blevet fængslet efter de australske myndigheder har afsløret en plan om at skabe en 'dansk super-gris'.

De to danskere er blevet idømt henholdsvis to og tre års fængsel for illegal import af dansk svinesæd. De har begge erklæret sig skyldige. Straffen vil dog formentlig blive nedsat til henholdsvis 8 måneder og 18 måneder, hvis de opfører sig pænt i fængslet. 

De to danske avlere arbejdede på en svinefarm i det vestlige Australien. I flere år fra 2009-2017 har de to mænd, sammen med andre danske statsborgere, smuglet sæden ind i landet ved at gemme det i shampooflasker i deres bagage.

Det skriver 9news og tv2.dk.

Dansk virksomhed dømt

De to danske svineavlere er Torben Sørensen, der er medejer af den danske virksomhed Vestaustralien GD Pork, og en avlschef Henning Laue. 

De to drev i otte år et hemmeligt avlsprogram ved dets farm i området Pinjarra i Australien. Farmen har fået en bøde på omkring 2,3 mio. danske kroner (500.000 australske dollar) for at omgå de strenge import- og karantæne love i Australien. Selskabet er dog i øjeblikket i likvidation.

GD Pork er den tredjestørste smågriseproducent i det vestlige Australien med 2.500 søer og står for omkring fem procent af delstatens svineproduktion.

Det var et tip der ledte politiet på sagen i 2017. Mindst 200 svin er blevet insemineret med dansk sæd, for at vinde en konkurrencefordel ved at forøge kuldstørrelsen på de australske svin.

Danske svin føder nemlig 32 smågrise pr. årsso, mens de australske kun føder 26.

Derved er det i hvert fald blevet til 2000 australske smågrise med danske gener.

Retten har fremlagt, at Torben Sørensen spillede en ledende rolle ved at bestille sæden og foretage insemineringen, mens Henning Laue primært rådgav om avl.

Det har af frygt for mund- og klovsyge siden 1995 været ulovligt at importere svinegener til Australien.

Sagen er af ældre dato, og allerede i 2018 meldte flere udenlanske medier om, at en australsk svineproducent stod til at blive anklaget for illiegal import af sæd.

Opdateret: Tidligere fremgik det, at smuglingen foregik i håndbagagen, men det er nu ændret til "bagage", da man endnu ikke er helt sikker på proceduren.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle