Danske megalandbrug i udlandet taber det meste af overskuddet

De tre største danske landbrug mistede sidste år 80-90 pct. af bundlinjen. "Det var et rigtig skidt år," konstaterer formanden for udlandslandmændene.

De største danskejede landbrug, udenfor Danmarks grænser, har haft et elendigt år. Det har taget størstedelen af de ellers pæne millionbundlinjer fra året i forvejen.

Det opsummerer Børsen.

Det største selskab, Goodvalley, røg fra et nettoresultat på 169 mio. kr. til bare 18 mio . kr., mens nr. to, Idavang, tabte 80 pct. af sit resultat og endte på 9 mio. kr. Resultatet efter skat hos det tredjestørste, DCH International, endte på under 9 mio. kr. - mod over 90 mio. kr. året i forvejen.

Børsen har talt med formanden for danske landmænd i udlandet, som siger:

 "Vi må bare erkende, at det har været et rigtig skidt år. Svinepriserne var lave og foderpriserne høje," konstaterer Jytte Rosenmaj, der er medejer af både Idavang og mindre aktionær i DCH, til avisen.

 De to selskaber, Idavang og DCH International, har ovenikøbet haft problemer med udbrud af den frygtede svinepest.

Jytte Rosenmaj forventer bedre resultater i 2019.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle