Danske særregler koster mindst tre-fem mia. kr.

Danske særregler koster landbruget mange penge og giver dårlig konkurrenceevne sammenlignet med EU’s mindstekrav. Det viser en ny rapport, et såkaldt »nabotjek«, som Landbrug & Fødevarer netop har lavet, en grundig rapport som minutiøst ser på, hvordan reglerne er for danske landmænd og virksomheder sammenlignet med, hvad EU egentlig kræver. Desuden har de set på hvor myndighederne pålægger landbruget unødvendigt bureaukratiske krav, der ikke har forbindelse til EU-regler.

Rapporten viser, at dansk overimplementering i forhold til ni direktiver og to forordninger koster landbruget 2,9-4,6 mia. kr. årligt og tusindvis af job. Mindst, vel at mærke, for der er mange områder, hvor L&F ikke kan sætte tal på.

»Vi ved ikke præcis, hvad den danske implementering af for eksempel vandrammedirektivet vil koste,« siger cheføkonomi i L&F Thomas Søby, der er ansvarlig for den 178 sider lange rapport.

Han peger også på, at det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange landmænd, der undlader at udvide bedriften på grund af Habitatdirektivet, og hvad det koster samlet set. L&F skønner, at det koster en produktion svarende til 130.000 DE pr år, men sætter ikke kr. og øre på.

N-normer koster 1,6-3,3 mia. kr.

Som reglerne er i dag, taber landmænd mest på særbyrder i forhold til Nitratdirektivet og Vandrammedirektivet.

Seges (Videncentret for Landbrug) har tidligere beregnet, at de lave N-normer, der ikke er noget krav i EU’s nitratdirektiv, koster 1,6-3,3 mia. kr. årligt, afhængigt af hvor kornprisen ligger. Samtidig går Danmark glip af 1.700-3.000 job på grund af disse regler. Efterafgrøderne koster 200 mio. kr. pr. år.

Vandplaner koster

L&F vurderer også, at overimplementeringen af Vandrammedirektivet giver landbruget meget store omkostninger.

»Det er især, fordi Danmark ikke har brugt undtagelserne i direktivet i tilstrækkelig grad,« siger Thomas Søby.

Ifølge direktivet skal man afveje effekten i forhold til, hvad tingene koster, hvilket Danmark forsømmer. Desuden lægger vandrammedirektivet for stor vægt på kvælstof fra markerne i forhold til andre faktorer, ligesom der er for mange vandløb med i vandplanerne, og en del er forkert klassificerede, så miljømålene bliver for høje, mener L&F. Men det har endnu ikke været muligt at sætte tal på, hvad merudgiften ved de danske regler i forhold til EU’s mindstekrav bliver på dette område.

»De samlede omkostninger afhænger i høj grad af, hvordan og hvor hurtigt vandplanerne indføres,« siger han.

Truende direktiver

L&F peger også på, at revisionen af EU’s luftdirektiv (NEC-direktivet, der blev skudt til hjørne lige før jul) kan gå hen og blive dyr for Danmark og landbruget, hvis det bliver til noget senere. I den forbindelse har Danmark meddelt EU, at man kan reducere ammoniakudledningen med 24 procent i 2020, langt mere end alle andre EU-lande, som i gennemsnit kan nøjes med seks procent.