Danske slagterier mister markedsandele i Kina

Konkurrencen i Kina er skærpet, og derfor er den danske eksport af svinekød til Kina stilnet af. Priserne er faldet med 30 procent på et halvt år.

Som det længe har været fremme, så er salget af svinekød til Kina stilnet af de seneste måneder.

Men faktisk har de danske slagterier mistet markedsandele, skriver Jyllands-Posten.

Kinas import af svinekøde er faldet med 13 procent i første halvår, men Danmark har tabt 46 procent af eksporten til landet. De danske slagterier har altså mistet markedsandele.

Hvor Danmark tidligere stod for 10-11 procent af den kinesiske svinekødsimport, så er andelen nu 6,8 procent, skriver avisen. For biprodukter er markedsandelen faldet fra cirka 20 procent til 12,2 procent.

Danish Crown melder til Jyllands-Posten, at faldet i eksporten til Kina er et bevidst valg. Årsagen er, at slagterikoncernen har kunnet få bedre priser på andre markeder.

Nykredit overtager kæmpe kvægbrug - langt under salgspris 12. december · 11:43

Markedsanalytiker Karsten Flemin, L&F, siger, at konkurrencen er skærpet.

"Eksporten til Kina var helt ekstraordinært stor i 1. halvår 2016, og på den baggrund er det ikke så underligt, at der kommer et fald i år. Tilbagegangen forstærkes af, at produktionen af slagtesvin i Danmark er faldet ganske meget i år. Det betyder, at der simpelthen er mindre svinekød at eksportere," siger markedsanalytiker Karsten Flemin, L&F, til Jyllands-Posten.

Myndighederne i Kina har givet importtilladelser til flere lande og virksomheder, tilføjer han. Både spanske og nordamerikanske svineproducenter har øget eksporten til Kina.

Svinekødspriserne i Kina er faldet med 30 procent i 1. halvår, vurderer analytikerne hos Rabobank.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu