De danske forbrugere skal have mest fødevaresikkerhed for pengene. Derfor skal salmonellaen bekæmpes på slagterierne, mener slagteribranchen. Ekspert fastslår, at de hidtidige salmonellahandlingsplaner for milliarder af kroner ikke har givet mest fødevaresikkerhed for pengene.
Kampen mod bitte små, men farlige salmonellabakterier har kostet i milliard-klassen.
Men har de mange penge egentlig givet forbrugerne den optimale sikkerhed for pengene?
Økonomerne i Fødevareøkonomisk Institut er ikke overbevist.
Danske Slagterier kræver nu, at den danske salmonellaindsats på svineområdet bliver målrettet bedre og prioriteres mod slagtelinjerne i stedet for de danske svineproducenters stalde.
"Det er afgørende, at en ny salmonellahandlingsplan har som overordnet mål at opnå den bedst mulige fødevaresikkerhed for forbrugerne. Derfor er det vigtigt, at alle initiativer foretages efter grundig analyse af, hvor der opnås den bedste effekt. For eksempel er der en del, der tyder på, at en øget indsats i primærproduktionen vil have begrænset effekt og være meget dyr. Hvis det er tilfældet, er det naturligvis ikke der, vi skal koncentrere indsatsen," siger Danske Slagteriers formand, Bent Claudi Lassen.
Hans udmelding kommer netop, som en gruppe embedsmænd i Fødevarestyrelsen er gået i gang med udformningen af den næste salmonellahandlingsplan.
Regeringen og Dansk Folkeparti har meldt ud, at man på lang sigt ønsker sig, at Danmark kan komme så langt ned, at man kan få særstatus ligesom Sverige og Finland.
Et ønske, som landbruget frygter, kan blive en særdeles dyr drøm at realisere.
Branchen sidder via Danish Meat Association selv med i den arbejdsgruppe, som skal melde en ny handlingsplan ud i løbet af foråret.
LandbrugsAvisen erfarer, at netop salmonelladiskussionen bliver et hovedemne, når Danske Slagterier i dag holder sit årlige delegeretmøde i Falconer Centret.
Milliard-indsats
En god grund til, at emnet er øverst på dagsordenen, er prisen for den salmonellafri gris.
De forudgående tre salmonellahandlingsplaner har siden starten af 1990'erne kostet branchen omkring en mia. kr. - og de offentlige myndigheder et trecifret mio. beløb.
Slagterierne kræver, at der i den nye plan kommer stærkt fokus på mest mulig fødevaresikkerhed for pengene.
En analyse fra Fødevareøkonomisk Institut har tidligere konkluderet, at mest fødevaresikkerhed for pengene ikke har præget udformningerne af de tidligere handlingsplaner til kamp mod salmonella.
Ifølge analysen kostede det mellem 1995 og 2002 i alt 2000 kr. pr. undgået salmonellainfektion fra ægsektoren, mens det kostede hele 16.000 kr. at undgå et tilfælde fra svinekødssektoren.
"Når man ser groft på tallene, så ser det ud til, at der er meget store forskelle på, hvad det har kostet at nedbringe antallet af humane infektioner fra henholdsvis svinekød, æg og fjerkrækød. Som økonom bør der ringe nogle alarmklokker, der siger, at hvis der er meget store forskelle, så burde man omfordele midlerne," siger seniorforsker Tove Christensen fra Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Universitet.
Ny bakteriestøvsuger
Fødevareøkonomisk Institut har endnu ikke noget svar på, om man får mest fødevaresikkerhed ved at koncentrere indsatsen mod salmonella i staldene eller på slagterierne.
Men i øjeblikket foregår der flere forskningsprojekter, som sætter fokus på at fjerne salmonella på slagterierne.
På Slagteriernes Forskningsinstitut er der i øjeblikket afsat 10 mio. kr. til at udvikle en slags støvsuger, som med damp kan fjerne salmonellabakterier.
I Fødevarestyrelsen siger dyrlæge Gudrun Sandøe, at det er for tidligt at sige, hvordan indsatsen bliver lagt fremover.
"Vi er endnu tidligt i arbejdet, og jeg kan ikke sige i dag, at vi vil placere så og så mange procent af indsatsen på slagterierne eller i staldene. Udgangspunktet er begge steder," siger hun.
