Danske smågrisepriser står bomstille

Puljenoteringer og den beregnede smågrisenotering flytter ikke på sig i den kommende uge.

De smågriseproducenter, der havde sat næsen op efter stigende priser, må igen vente yderligere en uge for måske at se forandrede priser.

For smågrisenoteringerne har flyttet meget lidt på sig længe.

SPF-puljenoteringen lyder for sjette uge i træk på 340 kroner i næste uge. De seks foregående uger var prisen 330 kroner, så der er ikke stor bevægelighed for noteringen.

Det samme gælder Porc-Ex-puljenoteringen, der for fjerde uge i træk også lyder på 340 kroner.

Den beregnede notering er i næste uge igen på 419 kroner. Dermed er der fortsat pæn stor forskel på den beregnede notering og puljenoteringerne.

Det gælder også for årets første 32 uger, hvor den beregnede notering har et gennemsnit på 356 kroner. SPF-puljenoteringen har i gennemsnit været på 320 kroner - det er fire kroner foran Porc-Ex-puljenoteringen på 316 kroner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle