Dansker i Letland: Naboer klagede over kemi i afgasset gylle, fordi den ikke lugter

Af René Nygaard, direktør, SIA Agro-Dzelzava, Letland

Letland er ca. 50 pct. større end Danmark i areal, klimaaftrykket er 41 pct. mindre pr. indbygger og kun 1,9 mio. indbyggere.

Så i et land med beskeden klimabelastning bliver klimadebat og miljøspørgsmål et ret nedprioriteret område i de politiske debatter, som mere er præget af niveauet på offentlige lønninger, infrastruktur og pension.

Høj grad af selvforsyning

Først og fremmest skal man forstå, at en stor del af letternes husholdning kommer af selvforsyning.

Langt de flest ude på landet har kartofler og rodfrugter til hele vinteren. Derudover, så kan der være lidt høns, jagt i skovene eller deres yndede hobby om vinteren, isfiskeri. Alt sammen hører til selvforsyningen.

Folk i de mindre byer har ofte et stykke jord, som hører til den lejlighed, som de lejer. Der er selvforsyningsgraden knap så udpræget, men de fleste får passet deres jordlod og er selvforsynende det meste af sommeren frem til vintermånedernes begyndelse.

Så debatten omkring miljø og klima starter i vores område med, at letterne bekymrer sig, om det helt nære miljø, det er forstået, som det miljø og den natur, der er i deres have og lige omkring stedet de bor altså søen og vandløbene, som de fisker i.

Sprøjtemidler og afgasset gylle

På den måde virker det som om, at letterne passer meget på deres natur og miljøet.

Det mærker vi om foråret, når vi kører gylle ud eller sprøjter markerne med et sprøjtemiddel, der afsætter lugte, for så kommer der klager over, at vi kører rundt og forurener. Men det er kun, fordi de er nervøse for deres selvforsyning.

Vores sprøjtemidler skal ikke tage livet af deres bier, og deres høns skal ikke lægge forgiftet æg, når har rendt rundt i vores marker for at samle insekter.

Det meste af vores gylle bliver afgasset på et lokalt biogasanlæg, det har vi gjort i snart fire år nu. Det første år vi spredte afgasset gylle på markerne, kom der klager fra naboerne over, at vi kommer kemi i vores gylle, siden det ikke lugter mere.

Det står i kontrast til de affaldsdynger, man til kan støde på i skovbryn og hegn, eller naboen, der brænder månedens husstandsaffald af bag deres hus, fordi de ikke vil betale de 11,50 euro om måneden, som det koster for ugentlig dagrenovation.

Klimagasser skal reguleres via EU

I det lettiske landbrugs- og miljøministerier er der fokus på den generelle klimadebat, som foregår globalt.

Der er lavet en række opmærksomhedspunkter, som man vil følge, blandt andet hvordan udviklingen omkring landbrugssektoren i nabolandene bliver forvaltet med henblik på lovgivning for regulering af klimagasser fra jordbrug og husdyrhold.

Det står også anført, at de lettiske politikere ikke mener, at det er et problem, som de vil løse nationalt, men vil afvente en eventuel regulering fra EU.

Helt overordnet bliver landbruget miljøreguleret på en række punkter, som er fastlagt af EU. Det er især opbevaring af staldgødning, sprøjtemidler og handelsgødning.

Der er selvfølgelig nuancer mellem de enkelte medlemslande, hvordan EU’s direktiver bliver fortolket og omsat til love. I de nuancer spiller klimaet en rolle i f.eks. udbringning af staldgødning ikke må ske før 15. marts, men må udbringes helt frem til 15. november. Periode for udbringning har samme længde som i Danmark.

Miljøreguleringen omkring gødskning skal vi lave en gødningsrapport og indberette til Letlands statistik, hvordan vi har anvendt husdyrgødning og handelsgødning, men vi skal ikke aflevere et rigtigt gødningsregnskab endnu.

Ved SIA Agro-Dzelzava overvejer vi, om vi skal lave gødningsregnskab, fordi vi alligevel afleverer statistik over anvendelsen af gødningen, som vi køber ind eller selv producerer.

Harmoniregler for kvælstof og krav om jordbundsanalyser hver femte år, samt vi maximalt må udbringe husdyrgødning svarende til 1,7 dyrenhed pr. ha, er nogle af de argumenter, der taler for et rigtigt gødningsregnskab fremadrettet. Og mon ikke det bliver lovkrav snart alligevel.

Man står ikke stille i et fællesskab, bare fordi man ikke er frontløber.

Det må siges at være mantraet for den lettiske politik, når det kommer til klimaspørgsmål på landbrugsområdet. De teknologiske fremskridt, fokus på foderoptimering og dyrkningsmetoder vil vinde indpas, fordi der oftest er økonomiske fordele ved det og så vil forbedringer af klimaområdet følge med i slipstrømmen.