Dansker i Montana: Endelig kom regnen – for første gang i ét år

I Montana har tørken sat ind og høstudbyttet er decideret ringe. Troels Søndergaard beretter fra høsten af de 6.000 hektar, der ejes af T&H Cahill Farms.

For fire dage siden regnede det for første gang i et år i det nordøstlige Montana. Og ja. Du læste rigtigt: ét år.

"Vi har været ramt af en ekstrem tørke, og det tydeligt at se på udbyttet i hveden, som vi netop har høstet. Det ligger mellem 1-6 tønder pr. hektar", fortæller Troels Søndergaard, der oprindeligt kommer fra det sydlige Thy og nu i en årrække har arbejdet for T&C Cahill Farms i Montana.

Fra sin udpost i USA har han sendt billeder ind til Skyd Høsten-konkurrencen – bl.a. af de tre mejetærskere, der kører side om side i solnedgangens skær. Alle maskinerne kører med 40 fods skærebord. Der er to Case IH-maskiner – en 7230 og en 8250. Derudover er der også en Gleaner S77 - et produkt fra maskingiganten Agco.

"Den sidstnævnte er nok mere sjælden på jeres kanter. Det er en rotormaskine, hvor rotoren vender på tværs. Den er efter sigende god til majs, men i hveden kan den godt være udfordret på grund af den forholdsvis lille rotor", siger han.

Se billeder af de tre maskiner i dagslys herunder.

Så annonce i Landsbladet

Det er nu 20 år siden, at Troels Søndergaard første gang tog rejsen til Montana. Han fandt en annonce i LandbrugsAvisen – dengang Landsbladet – hvor en farm i Montana søgte en frisk ung mand. Som blot 25-årig og nyuddannet landbrugsmekaniker sprang han ud i det amerikanske eventyr.

Der var masser at rive i for en landbrugsmekaniker som ham.

"Det har gjort livet let for mig i USA, for der er stor mangel på arbejdskraft til at løse de elektroniske udfordringer. Herovre går det enormt stærkt på den teknologiske front lige nu med selvkørende traktorer og andre teknologier lige nu", siger han.

Selv om Troels Søndergaard nu er fast bosat i USA med en amerikansk hustru og deres børn, så følger han stadig med i de danske forhold og debatter.

"Og jeg er da glad for, at man ikke herovre skal nå at så efterafgrøder inden den 20. august. Det lyder jo helt skørt, at man skal høste inden en bestemt dato", siger han.

Mangler 3.000 hektar

Netop på hans farm ville det også være en udfordring – i hvert fald at nå at få alt i hus inden 20. august. I alt skal mejetærskerne i løbet af høsten over 6.000 hektar jord, og indtil videre er kun 3.000 af dem klaret.

Afgrøderne bruges på T&C Cahill Farms såsædsfabrik, så der er en stor variation af afgrøder lige fra klassiske sorter som byg og hvede til kikærter og linnefrø.

"Vi høster typisk en sort ad gangen, for det tager tre timer at rense mejetærskerne, der skal være helt rene. Vi kan dog skifte mellem eksempelvis ærter og hvede, fordi størrelsen er så forskellig, og fordi vores renseanlæg kan håndtere det", siger Troels Søndergaard.

Alle udbytterne er i år ramt af den ekstreme tørker, og ifølge Troels Søndergaard er det vilkårene, når man driver landbrug i det nordøstlige Montana.

I 2020 havde farmen faktisk et godt år med højt udbytte, men i 2019 var det en konstant regn fra 1. juli til til begyndelsen af oktober, der satte sit præg på høsten.  

"Der begyndte kikærterne at spire i bælgene. Herovre er det bare sådan, at det går op og ned", fortæller han.

Satser nu på vinterhvede

Det betyder også, at forholdene hele tiden ændrer planerne. Efter de seneste fire dage med 30mm regn har man på farmen besluttet at så 700 hektar med vinterhvede.

"Det ville vi ikke have gjort, hvis tørken var fortsat, men der skal bare lidt vand til at starte en afgrøde, så det udnytter vi".

Til gengæld ved Montana-landbruget først hen på foråret, om det er en god satsning. Når de store snedriver i Montana smelter i løbet af foråret, kan det nemlig gå to veje. Enten kan det være en kilde til vand, der giver afgrøderne de bedste vækstbetingelser. Men hvis frosten alligevel hænger ved og ikke vil slippe, kan det ødelægge de nye afgrøder.

Men man lærer at leve med usikkerheden, der er et grundvilkår, forklarer Troels Søndergaard.

"Og som vi plejer at sige herovre: Hvis det var nemt, så var der bare flere, der ville dyrke landbrug i det nordøstlige Montana".

Med de indsendte billeder deltager Troels Søndergaard i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Alle 13 afgrøder er indsendt og vinderne har modtaget et SuperGavekort til på 800 kr.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021 , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle