Dansker i Sverige: Bundlinjen er forbedret med 40 procent

Christian Hellesøe har ændret sædskiftet på Jordberga Gods. Det er sket ved at introducere frøafgrøder, udvide arealet med vinterraps og droppe dyrkning af anden års hvede.

Samtidig er maskinstrategien lagt om, så hovedparten af jorden dyrkes pløjefrit.

Det har halveret lønomkostningerne og tidsforbruget pr. hektar, og i kombination med flotte udbytter har det
øget indtjeningen med 40 procent på de knap 1.300 hektar.

Overgangen fra to til én sprøjte har ifølge Christian Hellesøe sparet mange mandetimer.

Mål om DB2 på 10.000 kroner pr. hektar er nået

Der hviler et stort pres på skuldrene, når man som 27-årig bliver sat i spidsen for driften af knap 1.300 hektar på et svensk gods.

Det har Christian Hellesøe sikkert også følt, da han i 2015 tog udfordringen op og blev inspektør på Jordberga Gods, som er kendt som en af Sveriges absolut bedste ejendomme i forhold
til jordbund og klima.

Foreløbig har resultaterne i det svenske været imponerende.

»Da jeg tiltrådte, opstillede jeg i samarbejde med ejeren et mål om, at vi skulle opnå et DB2 på 10.000 svenske kroner pr. hektar i gennemsnit for samtlige 1.283 hektar. Det når vi for første gang i år«, siger
Christian Hellesøe.

Han tilføjer, at det springende punkt for den bedre økonomi er introduktionen af græsfrø, raps og spinat. Det har forbedret sædskiftet og har givet udbytterne et løft.

Christian Hellesøe er særdeles godt tilfreds med årets udbytter. Sukkerroerne vil dog næppe nå op på de sidste års niveau, hvor de i gennemsnit har givet 13,1 ton sukker pr. hektar. Fotos: Lars Kelstrup

Ideelt klima

»Mange planteavlere i Skåne har gennem en lang årrække dyrket vinterhvede, vårbyg og sukkerroer. Det har også været praksis på Jordberga Gods, hvor der tilmed har været cirka 20 hektar vinterraps«, siger
Christian Hellesøe.

Allerede i sit første år som inspektør på Jordberga Gods øgede han arealet med vinterraps markant, ligesom han udlagde rødsvingel. Det betød et farvel til anden års hvede, ligesom de marker, hvor der var
dyrket vedvarende vinterhvede gennem en årrække, blev taget med i sædskiftet.

Siden har Christian Hellesøe også taget spinat og hvidkløver med i sædskiftet.

»Jeg høstede spinat for første gang i år. Det var et vanskeligt år. Derfor er jeg tilfreds med et udbytte, der ligger på forholdstal 92 for sorten«, siger Christian Hellesøe.

Selvom han endnu har sin første høst af hvidkløverfrø til gode, så er han fortrøstningsfuld, da både klima og den gode JB 6-7 jord egner sig rigtig godt til hvidkløver.

Jordberga Gods lejer sig ind på Nordic Sugars gamle fabriksanlæg, som de bruger til kornhotel.

Nye maskiner

Omlægningen af sædskiftet har givet en bedre fordeling af markarbejdet, og da Christian Hellesøe samtidig havde et ønske om at dyrke en del af arealet pløjefrit, har han skiftet store dele af maskinparken ud.

»Før pløjede vi al jorden. Dengang kørte vi med seks hjultraktorer, to mejetærskere og to sprøjter. De er solgt, så vi nu kører med én mejetærsker, én sprøjte samt to hjultraktorer og en bæltetraktor«, fortæller Christian Hellesøe.

Han tilføjer, at de nu dybdeharver cirka 60 procent af arealet, bl.a. før og efter vinterraps samt efter sukkerroer, hvis vejret tillader det.

»Vi sparer ikke penge ved at dybdeharve i stedet for at pløje. Men det har gjort, at vi har kapacitet til at pløje og harve, når forholdene er optimale. Samtidig kan vi klare arbejdet med en mand mindre end
tidligere, ligesom tidsforbruget pr. hektar er halveret«, siger Christian Hellesøe.

Vådt efterår

Normalt falder der 550 mm årlig nedbør i området ved Jordberga Gods, hvoraf de 250 falder fra april til oktober. I år er der dog faldet betydeligt mere nedbør i sensommeren.

»Ligesom i Danmark har vi fået usædvanligt meget regn. Vi var dog heldige med, at regnen først for alvor satte ind efter, at vi var færdige med at høste«, siger Christian Hellesøe, og tilføjer:

»Vi har avlet kanon gode udbytter. Det sidste korn blev høstet 2. september. Derefter satte regnen ind. Vi prioriterede at få bjærget de cirka 800 bigballer til halmfyret i stedet for at så vinterhvede. Det skete
for at give lys til det nyudlagte rødsvingel. Det har betydet, at vi ikke har fået sået én eneste hvedekerne i år.«

Dermed skal Christian Hellesøe så 507 hektar vårbyg til foråret.

»Vi skal nok nå at så al vårbyggen, og vårbyg giver rigtig godt efter vinterraps. Det prøvede vi i år, hvor det gav 9,4 ton pr. hektar«, siger Christian Hellesøe.

Han har regnet ud, at han skal avle 9,8 ton vinterhvede pr. hektar for, at det kan måle sig med de 7,8 ton vårbyg, som han har kalkuleret med i gennemsnit på de 509 hektar med vårbyg. Det skyldes, at prisforskellen mellem vårbyg og vinterhvede er på 40 svenske kroner på det svenske marked.

Med de forhold, der har været til etablering af vinterhvede i år, mener han derfor, at kan lave et bedre DB ved at dyrke vårbyg end en dårligt etableret vinterhvede.

Tre veje TIL EN BEDRE BUNDLINJE

1. Foran på teknologi

Christian Hellesøe mener, at der generelt er en vis konservatisme i forhold til afgrødevalget på de svenske planteavlsbrug - især på de større brug. Til gengæld mener han, at svenske landmænd er længere
fremme i forhold til at bruge teknologi i planteproduktionen. Det gælder for eksempel brugen af GPS, gødskning efter Yara-sensor og andre hjælpeværktøjer.

Det hænger blandt andet sammen med, at der i Sverige er stor fokus på at købe svensk, og at der derfor stilles krav til brugen af moderne teknologi. Det afspejles i en bedre afregningspris for de landmænd, som bruger ny teknologi.

2. Med i engelske SOIL-koncept

Jordberga Gods betaler 360 svenske kroner pr. hektar for at være med i det engelske SOIL dyrkningskoncept til variabel tildeling. Abonnementet kører over fire år. For de penge får de bl.a. jordprøver, EM 38 målinger og GPS målinger af lerindholdet i jorden.

Data fra registreringerne bruges bl.a. til at graduere udsædsmængden og tildelingen af fosfor og kalium ved såningen.

»Vi har online adgang til alle data. Systemet er meget brugervenligt. Firmaet laver tildelingsfiler, som vi let kan overføre via internettet til iPad, som sidder på maskinerne «, siger Christian Hellesøe.

3. Bygger nyt tørreri

Jordberga Gods driver et kornhotel i et kæmpe silohus, som de lejer af Nordic Sugar. I samarbejde med et lokalt foderstoffirma modtager, tørrer og lagrer de korn fra lokale landmænd i området, ligesom de også selv lægger en del af deres egen avl ind på lageret.

Lageret har plads til 31.000 ton korn. Til vinter er det planen, at der skal laves et planlager i en af hallerne til 1.500 kubikmeter frø.

Derudover skal der bygges et gennemløbstørreri, en korngrav og en 700 ton buffersilo. Samlet pris: cirka 6,4 mio. danske kroner.