Danskerne viser stor interesse for klimaplan på sociale medier

Indsatsen for at kommunikere ’Dyrk Mulighederne’ sker ikke mindst på sociale medier. Foreløbigt et det en succes: Danskerne viser interesse for at blive klogere på planen.

Af Jens Juhl Eriksen, chefredaktør, L&F

Landbrug & Fødevarers klimaplan ’Dyrk Mulighederne’ er synlig i pressen i artikler, på debatsiderne og i form af annoncer. Men også i den digitale verden har danskerne rig mulighed for at møde planen via en stor indsats på sociale medier, primært Facebook og LinkedIn.

Fin succes

Det har indtil videre været med fin succes fortæller Helena Møller, Head of Social Media i Landbrug & Fødevarer.

- Det ser rigtig fornuftigt ud. Konklusionen så langt i forløbet er, at danskerne finder vores budskaber interessante. Det kan vi blandt andet måle på, hvor mange der klikker på vores annoncer i forhold til prisen på dem. Vi kan se, at vi får en ekstraordinær lav klikpris, og det indikerer interesse, og at målgrupperne er nysgerrige på at vide mere, fortæller Helena Møller, som har gjort op, at 1,8 millioner danskere foreløbigt har mødt kampagnen på tværs af Facebook og Instagram.

- Det er rigtigt tilfredsstillende på nuværende tidspunkt, vurderer hun.

Indsats fortsætter

Lige som de øvrige indsatser for at brede kendskabet til klimaplanen ud, så fortsætter også den sociale medie-kampagne.

- Der kommer meget mere i de kommende uger. Det er en stor opgave og indsats, og vi skal selvfølgelig også holde gryden i kog i den digitale verden, siger Helena Møller.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle