Danskfødt problemulv fundet død i Tyskland

En tidligere dansk problemulv er fundet død i Tyskland. Ulven har været skyld i flere husdyrdrab.

Næsten et år efter, at ulven GW924m i Tyskland blev klacificeret som en problemulv og måtte skydes, er dyret fundet dødt.

Det skriver flere tyske medier, blandt andet NDR, efter oplysninger fra det tyske miljøministerium.

Dyret, der er jyskfødt og tidligere har haft sin gang omkring Stråsø Plantage ved Ulfborg, blev fundet død den 6. januar i en skov ved Gifhorn i Niedersachsen i Tyskland. 

Ulven er en del af det tidligere Stråsø-Kobbel eller Ulfborg-Kobbel, der består af otte hvalpe, hvoraf tre nu er bekræftet døde, og resten formentlig også er udvandret. GW924m udvandrede fra vestkysten til Tyskland i sommeren 2018.

Den et-årige søster GW923f var hunulven, der i 2018 blev skudt ved Ulfborg.

Hanulven står bag adskille angreb på dyr i Tyskland, og NDR nævner op til 60 angreb på blandt andet får i distrikterne Steinburg, Pinneberg og Segeberg. Miljøministeriet i Slesvig-Holsten klassificerede derfor ulven som 'problematisk'.

Ulven viste sig at have haft indre bødninger, og en naturvejleder formoder, at dyret er død efter at være blevet ramt af et køretøj.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle