Hos vand- og forsyningsselskabernes brancheorganisation Danva gælder man sig over, at der siden 2017 er sket et fald på antallet af overløbsbygværker. Det kræver store investeringer at forhindre regnvand i at komme i kloaksystemet, lyder det.
Spildevandselskaberne er blevet bedre til at kontrollere kraftige skybrud, der kan give overløb af byernes spildevand. Det mener selskabernes egen brancheorganisation Danva, som bygger det på tal fra den seneste punktkilderapport fra Miljøstyrelsen.
Den dækker over 2020, og viser, at der her var registereret 4.222 overløbsbygværker fra fælleskloakerede ledninger. Dette antal er faldet med 379 siden 2017. Overløbsbygværker er der, hvor spildevandet løber hen, hvis det regner meget, og renseanlæggene ikke kan følge med. Typisk bliver spildevandet kun renset mekanisk. Vandet indeholder derfor stadig en mængde uønskede stoffer, som næringsstoffer og colibakterier.
Sekretariatschef i Danva, Helle Katrine Andersen, siger i en pressemeddelelse:
”Det er en klar tendens, vi ser. Vandselskaberne anlægger forsinkelsesbassiner og skybrudstunneller i storbyernes midte, ligesom de separatkloakerer andre områder. Det betyder, at man samlet set får et mindre pres på kloaksystemerne, så det er muligt at reducere overløb af regnfortyndet spildevand til vandmiljøet,” siger hun.
Hun forklarer, at spildevandsselskaberne prioriterer opgaven med at forhindre regnvandet i at komme i kloaksystemet, hvor det udfordrer kapaciteten, men det er en omfattende opgave, der kræver store investeringer. Det er ifølge Danva en udfordring, når staten samtidig stiller krav om, at vandselskaberne skal spare penge på investeringer, selvom de er til gavn for samfundet.
"Den regulering bør politikerne lave om på af hensyn til sundhed og miljø,” siger Helle Katrine Andersen.
