Datterselskab i Aabenraa vil ud af LandboGruppen A/S

LandboGruppen Syd i Aabenraa ønsker at udtræde af paraplyorganisationen LandboGruppen A/S. 

LandboGruppen Syd i Aabenraa ønsker på sigt at udtræde af det landsdækkende samarbejde i LandboGruppen A/S af strategiske og forretningsmæssige årsager. Forhandlingerne om betingelserne er i gang.

Det oplyser LandboSyd og LandboGruppen A/S i en fælles pressemeddelelse:

"Vi ønsker en større selvstændighed i forhold til vores strategi og prioriteringer. Det tager vi i al fredsommelighed konsekvensen af", siger direktør Sune Aagot Sckerl, LandboSyd, på vegne af LandboGruppen Syd.

Selskabet har været en del af kæden siden opstarten i 2008..
 
Torben Jensen, bestyrelsesformand i LandboGruppen A/S, tager LandboGruppens Syds ønske til efterretning og indleder nu forhandlinger om vilkårene.

"Samtidig vil LandboGruppen A/S fortsat udvikle vores fælles selskab til gavn for vores kunder", siger han.

LandboGruppen A/S er paraplyorganisation for fem ejendomsmæglerforretninger med otte afdelinger i Jylland og på Fyn.

Seks medarbejdere

LandboGruppen Syd i Aabenraa har seks medarbejdere, bl.a. direktør og mægler Bent Holm, der i en årrække var en markant direktør i hele Landbogruppen Danmark.

Han trådte tilbage for to år siden, i november 2018.

"Vi har besluttet at slanke toppen", sagde formand for Landbogruppen Torben Jensen, der også er formand for Sagro, dengang.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle