Nogle er tæt på målet og nogle skal nærmest halvere deres udledning inden 2030, viser Arlas data.
Forskellene blandt Arlas andelshavere, når det gælder klima-rigtighed og -dygtighed er til at tage og føle på.
Hvor målsætningen er, at gennemsnittet blandt Arlas andelshavere i 2030 skal ligge på en udledning på 0,84 kg CO2 per kilo mælk, så ligger nogle i dag allerede tæt på målstregen, nemlig med en udledning helt nede omkring de 0,9 kg CO2 per kilo mælk.
Det viser de første resultater fra Arlas Klimatjek fra 2020, som Arla mandag har fremlagt.
Her befinder faktisk næsten 10 procent af de danske mælkeproducenter sig, viser tal som LandbrugsAvisen har fået af Arla.
De lander nemlig på 0,93 kg CO2-ækvivalenter per kilo mælk og dermed ganske tæt på målsætningen for 2030 om en reduktion på 30 procent i forhold til det gennemsnitlige niveau for 2015.
Når man derimod ser på den "tunge ende", så ligger de ti procent dårligste ifølge deres indtastninger fra sidste år derimod på 1,44 kg CO2 per kilo mælk, hvis man ser udelukkende på danske tal.
For disse vil det kræve en solid indsats, hvis de skal reducere sig helt ned til det noget nær halve i udledning på bare 9 år.
For disse understreger Arla-formand Jan Toft Nørgaard, at man som oftest vil have en betydelig mængde af lavbundsjorder, der spiller ind og giver et markant højere klimaaftryk.
Landskamp mellem Arla-nationer
Ifølge Arla er der ikke en type gård, størrelse eller placering, der er bedre end andre. Ej heller er der gennemsnitligt, som LandbrugsAvisen tidligere har afdækket, forskel mellem økologisk og konventionel produktion, når man regner klimabelastning. Her gælder det dog i stedet, at økologerne har forpligtet sig til at reducere udledningen hurtigere end de konventionelle.
Ser man derimod på Arlas mange lande, hvor man har ejere, er der en let forskel mellem de forskellige Arla-nationer, viser mejeriselskabets omfattende data.
Grøn energi og lavbundsjorde
Regner man Arlas landmænd fri for udledningen fra lavbundsjorde, så vil gennemsnittet ligge på 1,06 CO2-ækvivalenter på kilo mælk, frem for de nuværende 1,15 kg.
Altså vil en udtagning af al lavbundsjord i alle Arla-nationer reducere med 7 procent af de samlede 30 procent, der er målsætningen frem mod 2030.
Her er det især Sverige og Danmark, der vil profitere udledningsmæssigt af en udtagning, hvis man ser på enøjet på at reducere udledning. Omvendt kan det få stor betydning for den enkelte og i værste fald medføre et stop for mælkeproduktionen, hvis der skal udtages større jordstykker.
En udtagning af lavbundsjorde kan altså langt fra alene løse udfordringerne for mælkeproducenterne. I stedet peger Arla på tiltag, der mere rimer på management; nemlig disse fem:
- Bedre fodereffektivitet, hvilket forbedrer mælkeydelsen
- Præcisionsfodring, hvilket reducerer overskydende protein i foderrationer
- Et sundt og langt liv for koen, hvilket forbedrer mælkeydelsen
- Præcis gødningsstyring, hvilket reducerer kvælstofoverskuddet fra foderproduktionen
- Bedre forvaltning af arealanvendelse, hvilket sikrer bedre høstudbytte
Af andre tal, der kan være interessante for den enkelte at bemærke er følgende:
11 procent af Arlas andelshavere har egen biogas-generator eller leverer gylle til en.
24 procent er el-producenter, ved at de enten har solceller eller vindmølle på deres bedrift.
I gennemsnit dyrker landmændene selv 62 procent af det foder, de giver deres dyr.
