Det er i meget høj grad landmanden, som er årsag til den store forskel i bedrifternes indtjening.
Forskellen på resultatet hos de 10 pct. bedste og de 10 pct. dårligste bedrifter vokser hastigt år for år. Alene fra 2008 til 2009 er forskellen vokset med 700.000 kr. til 2.557.000 kr.
Det viser tal fra Videncentret for Landbrug, Kvæg, som chefkonsulent Susanne Clausen fremlagde på Kvægkongressen i Herning i dag.
Så der er virkelig penge at hente, hvis man ikke allerede ligger i top.
"De 10 procent bedste mælkeproducenter har 50 øre mere tilbage pr. kg mælk end gennemsnittet," siger Susanne Clausen.
Hun peger på, at dårlige resultater skyldes ofte, at bedrifterne er vokset så hurtigt, at ledelsen ikke er fulgt med. Samtidig viser erfaringerne, at det, der kan se ud som små detaljer, betyder overraskende meget rent økonomisk.
"Hvis man vil ændre resultaterne, må man fokusere på den måde, bedriften drives på," siger hun.
De sidste 10 år har været kendetegnet ved vækst, vækst og atter vækst. Men vækst giver ikke i sig selv bedre økonomi, viser tallene. Derfor mener Susanne Clausen, at man fremover frem for vækst kommer til at fokusere på virksomhedsledelse, hvis man vil tjene mere.
Kender ikke omkostninger
Langt de fleste mælkeproducenter har ingen indflydelse på, hvad de får for mælken. Måske lidt på nogle kvalitetsparametre, men det er småpenge i den store sammenhæng: Mejeriet bestemmer prisen, og man kan ikke flakke fra det ene til det andet. Derfor er det vigtigste nøgletal for en mælkeproducent omkostningerne ved at producere et kg mælk. Ved at sammenligne sine omkostninger med andre landmænd kan man måle sin konkurrenceevne i forhold til andre.
"Desværre kender alt for få deres omkostninger ved at producere et kg mælk," siger Susanne Clausen.
Det svarer næsten til at træffe beslutninger i blinde og øger risikoen for at fokusere på mindre væsentlige forhold, som ikke betyder ret meget for bedriftens konkurrenceevne.
Kill you darlings
Noget af det sværeste for en virksomhedsejer er at droppe de ting, man holder allermest af. Men det kan være nødvendigt at gøre, hvis det fjerner fokus fra de vigtige ting, påpeger hun.
Selv om man elsker bestyrelsesarbejdet i den lokale forening, eller at køre traktor om foråret, eller være tæt involveret i det daglige arbejde i stalden kan man være nødt til at droppe det, fordi det kan være årsag til at bedriften taber konkurrenceevne.
"Vedvarende tab af konkurrenceevne vil føre til bedriftens død," siger Susanne Clausen.
