År 2006 blev økonomisk et af de bedre for mælke-producenterne med et resultat på 427.000 kr.
Dansk mælkeproduktion høstede i 2006 frugten af stigningen i produktiviteten gennem flere år. Med et økonomisk resultat på 427.000 kr. i gennemsnit hos mælkeproducenterne blev året et af de bedre.
"Det er resultatet af den kraftige strukturudvikling, men også en rigtig god grovfoderhøst i 2006 påvirker produktiviteten positivt," konstaterede Peder Phillip på Dansk Kvæg Kongres i den beretning, han aflagde over for en fyldt kongresssal i Herning Kongrescenter.
Resultatet kunne dog have været langt bedre, hvis ikke kvægbruget var blevet udsat for den såkaldte "Muhammed-krise", der kostede hver mælkeproducent seks øre pr. kg mælk leveret.
En af de ting, der i 2007 kan spille kvægbrugerne et puds, er en stigende rente. Prognosen for 2007 peger på øgede renteudgifter, og det vil bringe indtjeningen ned til et gennemsnit på 274.000 kr. pr. bedrift. Men mens renten kan gå op, så håbede Peder Phillip, at prisen på oksekød vil stige i 2007 samtidig med, at mange har sikret sig fornuftige foderkontrakter for 2007. Og det kan få prognosen til at se mindre dyster ud.
Men selvom Dansk Kvæg kunne konstatere god økonomi, så er forskellen mellem de bedste og de ringeste kvægbrugere stor. Ifølge en opgørelse for bedrifter mellem 80 og 120 køer, hvor langt hovedparten af kvægbrugerne ligger, er forskellen på 880.000 kr. i indtjening mellem de 20 procent bedstes gennemsnit og de 20 procent ringestes gennemsnit.
"Så der er muligheder i benchmarking og rådgivning," sagde Peder Phillip.
For det er ikke kun på enkelte områder, at der er forskel. Både når det gælder bruttoudbytte, finansierings-, styk- og kapacitetsomkostninger er forskellene store.
Det fine resultat i økonomien kommer også efter en omvæltning i økonomien i kvægbruget over de sidste 20 år. I 1987 fik mælkeproducenterne cirka tre mia. kr. i eksportstøtte, svarende til 65 øre pr. kg. mælk leveret.
I 2006 var den samme støtte på blot to-fire øre pr. kg mælk, hvilket fik direktør i Dansk Kvæg, Preben Mikkelsen, til at konstaterere:
"Vores afhængighed af støtte er væk."
Ønsker aftale i WTO
Adgangen til verdensmarkedet er af stor betydning for kvægbrugerne. Derfor har de kastet deres øjne på WTO-forhandlingerne der brød sammen i 2006. Nu håber Dansk Kvæg, at de genoptages i år.
"Jo før, jo bedre," lød det fra Preben Mikkelsen ud fra den begrundelse, at Europæerne kan håbe på en bedre aftale med en republikansk præsident i USA frem for en demokratisk.
For mælkeproducenterne er en fælles aftale på verdensplan at foretrække frem for bilaterale aftaler mellem enkelte regioner eller lande.
"Dansk Kvæg ønsker en afbalanceret aftale om landbrugsstøtten, eksportstøtten og markedsadgang," lød det fra Preben Mikkelsen, der også ville have WTO-aftalen på plads inden EU begynder på diskussionen af en ny reform på landbrugsområdet.
Mangler klarhed om kvote
Ud over WTO-forhandlingerne er der også et andet punkt på internationalt plan, hvor Dansk Kvæg håber på en afklaring. Mælkekvoterne er under diskussion. Men hvor er de i fremtiden?
Meget tyder på, at kvoterne er væk i år 2015, men helt sikker er man ikke.
"Der vil nok gå to-tre år, før vi har vished," konstaterede Peder Phillip og nævnte det trælse i, at man ikke kan gøre sig parat til fremtiden uden mælkekvoter.
Ifølge formanden for Dansk Kvæg er lande som Storbritannien, Sverige, Italien, Polen og Holland for en fjernelse af mælkekvoterne. Også i Tyskland er diskussionerne i gang, og udgangen kan blive et mål om at fjerne kvoterne.
Målet for Dansk Kvæg er en gradvis forøgelse af kvoten med en til halvanden procent årligt frem til 2015. Derimod fortalte Peder Phillip, at dem, der vil udvide produktionen, må ty til køb af kvote på en kvotebørs.
"Men vi har brug for signaler om, hvordan vi skal forholde os," fastslog Peder Phillip i sin beretning.
