De løber kun søerne én gang pr. brunst
Rammer man tidspunktet for stående brunst præcist, er det nok med én løbning pr. so. Det viser resultater fra 1.400 søer hos I/S Store Skikkild ved Tim, der også bruger intern KS. Artiklen er fra arkivet og bragt første gang i magasinet SVIN, juli 2017.

Søerne fravænnes på klokkeslæt, personalet noterer omhyggeligt tidspunkt for stående brunst, og soen løbes 18 timer senere.

Når de krav er opfyldt, er det kun nødvendigt med én inseminering pr. so. Det gælder i hvert fald for tæt ved to tredjedele af et ugehold på omkring 60 polte/søer på I/S Store Skikkild ved Tim.

Med en faringsprocent på 91 og mellem fi re og fem procent omløbere tyder det ikke på, at effektiviteten lider under fremgangsmåden.

Medejer Jesper Kjær understreger, at resultaterne i høj grad skyldes, at personalet tager løbearbejdet seriøst.

»Søerne bliver fravænnet fredag morgen kl. 06. Så observerer vi, hvornår soen kommer i stående brunst.
Det er som regel tirsdag middag eller eftermiddag. De bliver så løbet 18 timer senere. For hovedparten er det onsdag mellem kl. 8 og 9,« fortæller Jesper Kjær.

Tidspunktet skal tages bogstaveligt. Så bogstaveligt, at kaffepausen bliver udskudt hver onsdag.

Dyrlæge Laura Lundgaard Jensen, LVK, bekræfter, at præcision er i højsædet i besætningen.

»Det ser man på resultaterne, « bemærker hun.

»Tæt ved to tredjedele bliver kun løbet én gang,« fortæller LVK-dyrlæge
Laura Lundgaard Jensen, Vitaly Wenger og Jesper Kjær, St. Skikkild.

Systematik

Vitaly Wenger har sammen med Jesper Jegstrup stået for løbeafdelingen i flere år. Det er deres præcise tilgang til fravænning og brunstkontrol, der er årsag til de gode resultater.

»Det er vores erfaring, at tidspunktet for løbningen er vigtigere, end hvor meget vi stimulerer soen,« siger Vitaly Wenger.

Han eksperimenterer lidt med, om løbningen skal ligge 120 eller 123 timer efter fravænning.

Brunstkontrollen med orne starter allerede søndag. Enkelte insemineres mandag, lidt flere tirsdag, men
altid først 18 timer efter, at man har konstateret stående brunst.

Onsdag morgen er der tre personer, der løber søer. De benytter både en orne i ornevogn og en ’løs’ orne bag vognen. På den måde bliver mange søer stimuleret samtidig.

Til gengæld bruger de heller ikke mere end to minutter pr. so. En kort berøring eller et tryk er nok til at konstatere, at soen fortsat er i stående brunst.

Når katederet er ført ind i soen, fæstes sædflasken til en elastik, der er fastgjort i wiren over soen. På den måde styrer soen selv, hvor hurtigt den tager imod sæden. Det giver den også en vis bevægelsesfrihed.

Nyt produktions-koncept boostede slagtesvinSvin 2. marts · 12:07

»Der sker heller ikke noget ved, at den lægger sig ned eller, at der går en halv time, før vi kommer tilbage til soen,« siger Vitaly Wenger.

Når løbningen er overstået, noteres det hvem, der har foretaget løbningen. Det giver både en kontrolmulighed og skaber samtidig en vis konkurrence indbyrdes om at lave arbejde godt.

Selvom soen er i stående brunst torsdag, bliver den ikke løbet igen.

»Rammer vi plet første gang, er der ingen grund til at inseminere en gang mere,« forklarer Vitaly Wenger.

Med denne systematiske tilgang til brunstkontrol opnår besætningen, at tæt ved to tredjedele af søerne kun
bliver løbet en gang.

»Det er typisk polte og ammesøer, der bliver løbet flere gange,« siger Vitaly Wenger.

Intern KS

Besætningen har i mange år anvendt intern KS. Der er til stadighed omkring 10 til 12 aktive Duroc-orner.
Vitaly Wenger tapper tre orner to gange om ugen, så der er altid rigelig med sæd til rådighed.

»Intern KS kræver en medarbejder, der både interesserer sig for det, og som er samvittighedssfuld og stabil,« påpeger Jesper Kjær.

Ingen anden medarbejder end Vitaly Wenger har den fornødne erfaring omkring intern KS. Når han har ferie, indkøber besætningen sæd.

»Paradoksalt nok falder både drægtighedsprocent og levendefødte de uger, vi indkøber sæd,« funderer ejeren.

En forklaring kan være, at der er betydelig flere sædceller i en portion egenproduceret sæd end i en indkøbt portion.

En portion intern sæd er også i gennemsnit yngre ved brug og har ikke været transporteret.

»Vi er i hvert fald godt tilfredse med intern KS,« lyder det fra Jesper Kjær.

Han understreger, at det snarere er bedre løberesultater end økonomiske overvejelser, der ligger bag hans
brug af intern KS.

»Intern KS kræver dog, at man har en dedikeret medarbejder. Man skal ikke undervurdrere, at der er en risiko ved intern KS, hvis ikke det bliver gennemført korrekt,« understreger Jesper Kjær.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle