De mangler grise: Tysk smågrisenotering rammer 655 kroner

Der er igen medvind og prisstigning til de tyske smågriseproducenter.

Der mangler grise i det tyske, og det er med til at drive smågrisepriserne opad. 

VEZG-smågrisenoteringen stiger fredag med 3,5 euro, det vil sige med 26 kroner.

Dermed er fem ugers stilstand brudt, og en 25 kilos gris handles nu til over 655 kroner, det vil sige 88 euro.

Det skriver Danske Svineproducenter i en markedsorientering.

Dermed er noteringen brudt over det hidtidge rekordniveau på 630 kroner.

Også VEZG-noteringen for 8-kilos grise stiger med 2,20 euro til 406,8 kroner. 

- Udbuddet på smågrisemarkedet er fortsat ikke stort nok for den nuværende efterspørgsel. Da den tyske slagtesvinenotering steg med fem cent (cirka 37 øre) i onsdags, er der nu også potentiale til en prisstigning på smågrisemarkedet, skriver Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

- Desuden giver de faldende foderomkostninger medvind, pointerer han.

I sidste uge lød det netop, at der var brug for prisstigninger på slagtegrisene, før det kunne dryppe på smågrisene.

Og det skete som nævnt onsdag.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle