De Radikale: Husmandsbrug er fremtiden

De Radikale vil stifte statslig jordbrugsfond, der skal støtte opkøbet af små jordbrug samt give ekstra hektarstøtte til små jordejere.

Danmark skal have en national jordbrugsfond. Det foreslår De Radikale i en landbrugspakke, der skal vende udviklingen for dansk landbrug, som – med partiets ord – er »dybt forgældet og langtfra så grønt, som vi ønsker«.

Det skriver Information.

Partiets landbrugspakke, ’Småt er godt’, vil starte nedefra ved at give bedre betingelser og flere muligheder for dem, der vil forny landbruget ved at skabe lokalt forankret, bæredygtig fødevareproduktion. En jordfond kan ifølge landbrugsordfører Andreas Steenberg være et af redskaberne.

Et andet forslag er, at små landbrug skal have en større arealstøtte pr. hektar end de store landbrug.

»Det grundlæggende problem er, at landbruget forurener meget og ikke tjener særlig mange penge,« siger han til Information.

»Der er behov for grundlæggende nytænkning. Ellers ender landbruget som skibsværfterne. Og det ønsker vi ikke,« hedder det i det radikale udspil.

Statistikken fortæller, at der trods en hidsig strukturudvikling gennem mere end 50 år, hvor landbrugsbedrifter er blevet afviklet i hastig takt og de tilbageværende blevet stedse større, er sket en vedvarende forringelse af landbrugets bytteforhold – forholdet mellem landbrugets salgs- og købspriser.

Ifølge Danmarks Statistik er landbrugets nettoudbytte ikke steget i perioden, mens landbrugets afkastningsgrad – forrentningen – har vist faldende tendens siden 1950’erne. Og hvor landbrugets andel af Danmarks BNP lå på omkring 20 pct. frem til 1950, udgør den i dag blot to pct.

»Vi har en ambition om, at Danmark også om 10, 20 og 30 år skal leve af at producere og sælge fødevarer. Vi tror på, at det kan lade sig gøre, hvis vi udvikler et grønnere, sundere og bedre lokalforankret landbrug i Danmark,« siger De Radikale.

Udspillet sigter på at gøre landbruget mere grønt via mere økologisk og mere klimavenlig produktion, på at gøre det mere sundt – i økonomisk, kvalitetsmæssig og sundhedsmæssig forstand – samt på at gøre det mere lokalt forankret ved at gøre livsformen på landet mere attraktiv.

Et af i alt ti elementer i landbrugspakken er en national jordfond.

»En sådan statslig fond skal forbedre mulighederne for, at flere kan komme i gang med landbrug i mindre skala. Det kan ses som en bestræbelse på at genskabe landbrug på husmandsstørrelse som alternativ til store industrilandbrug,« siger Andreas Steenberg.

Forslag om en statslig jordbrugsfond har været på bordet flere gange gennem flere årtier, bl.a. da der i 2001 tegnede sig et politisk flertal under SR-regeringen. Forslaget, der opererede med en statslig grundkapital på 100 mio. kr. og et lån på 900 mio., blev imidlertid droppet, da VK-regeringen kom til magten samme år.

Denne gang vil De Radikale begynde nedefra, med en mere beskeden kapital i fonden på 40 mio. kr. Fonden skal kunne yde 50 pct. medfinansiering ved køb af mindre jordstykker, hvor ansøgere vil etablere små, nye bedrifter.

»Bliver det en succes, kan man udvide fonden,« mener den radikale ordfører.

Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, mener ikke umiddelbart, der er behov for en sådan fond:

»Angående en ny landsbrugsfond, så har vi allerede en række støtteordninger – dels de generelle EU-støtteordninger og landdistriktsprogrammerne – men også andre ordninger, som har en målsætning om at støtte lige præcis lokal fødevareproduktion,« siger han til Information.

Morten Holm Østergaard, erhvervspolitik chef i Landbrug og Fødevarer, siger om De Radikales forslag:

»Vi synes, det overordnet er positivt at støtte de små bedrifter, for det skal være attraktivt at starte en lille landbrugsproduktion. Men der er nogle steder, hvor udspillet skævvrider konkurrencen. Eksempelvis med en ny hektarstøtte, der skal differentieres. At øge støtten til de små og reducere til de store giver nogle underlige dynamikker.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle