De sortbrogede grise på Birthesminde er levende landbrugshistorie

Maria Bojsens årsproduktion på 150 grise af racen sortbroget dansk landracegris er én af de vigtige brikker i arbejdet med et bevare de gamle husdyrracer.

Det var en aha-oplevelse, som for fem år siden fik ægteparret Maria Bojsen og Kent Nielsen til at interessere sig for gamle husdyrracer, i særdeleshed for grise af racen sortbroget dansk landrace.

Dengang var de ved at etablere deres økologiske deltidslandbrug på slægtsgården Birthesminde ved Vipperød, hvor de planlagde en mindre økologisk svineproduktion.

Maria begyndte at sætte sig ind i økologisk svineproduktion og blev forbløffet:

"Jeg blev meget overrasket over at opdage, at stort set alle økologiske svineproducenter har de samme grise som i den konventionelle sektor. Når jeg så på økologisk kød nede i supermarkedet, kunne jeg se, at det økologiske svinekød overhovedet ikke differentierede sig i udseende eller smag, kun på historien og økologi-reglerne!".

Nej til motorvejen

Maria Bojsen ønskede imidlertid ikke selv at følge ’motorvejen’ med den lyserøde bacongris.

"Jeg synes ikke, det er et særlig interessant produkt, og jeg synes, det er problematisk at strømline et dyr med så mange racer og varianter i sig".

Maria Bojsen ledte efter et alternativ og stødte hurtigt på de sortbrogede grise, som smagte helt anderledes end det, hun kendte fra supermarkedet. Snart gik hun og ægtefællen i gang med at etablere deres egen renracede, stambogsførte besætning. Undervejs undrede hun sig over, at der ikke var langt flere økologer, der gik den vej.

"Det fandt jeg så hurtigt ud af", siger hun tørt.

"De sortbrogede laver halvt så mange grise om året, og de vokser 30-40 pct. langsommere. Så der går langt mere foder pr. kilo kød".

Omvendt er der tale om en stærk og robust gris, der kan gå ude hele året.

"De er nøjsomme, smaddergode mødre og laver nogle fine smågrise med meget lav dødelighed".

Tilskud forslår ikke

Maria Bojsens besætning af sortbrogede grise består nu af tre orner og 14 søer, som giver ca. 150 grise om året.

Grisene lever udenfor i små grupper året rundt og har 18 hektar skov og marker med kløvergræs og fjordudsigt at boltre sig på, indtil de er 9-10 måneder gamle.

Så bliver de slagtet hos en lille lokal slagter og ender enten som pølser og charcuterivarer i Birthesmindes gårdbutik eller på spisekortet hos restauranter med et vist ambitionsniveau.

Men selv om grisenes mørke kød med godt spæklag ifølge Maria Bojsen smager fantastisk, og salget går som varmt brød, er de langt fra en økonomisk succes. Heller ikke selv om hun får et lille statstilskud for bevaringsarbejdet med avl og registreringer.

Tilskuddet er i 2018 på 700 kr. pr. so og 1.500 kr. pr. orne. Og det rækker ingen steder.

Overladt til idealister

"Bevaringsarbejdet er overladt til idealister som os, der bruger vores lommepenge på det. Burde det ikke være en statsopgave? Det bør der være nogen, der tager stilling til", mener Maria Bojsen.

"Jeg tror, det er farligt, uanset om det er grise eller kornsorter, at glemme sin historie og sine gener. Pludselig sker der et eller andet som gør, at vi har brug for at finde tilbage til nogle tidligere egenskaber!".

Brug for nye egenskaber

I Økologisk Landsforening er økologikonsulent Bent Rasmussen helt enig.

"De produktionsdyr, vi har i dag, er udviklet til at kunne tåle den meget intensive produktion og til at levere meget mælk og kød. Nu handler det om at geare lidt ned og tage hensyn til andre parametre som bæredygtighed og klima. Derfor er det utroligt vigtigt, vi passer godt på det gamle genmateriale, så vi har mulighed for at starte avlsarbejdet forfra igen".

Ifølge Bent Rasmussen er den største trussel imod bevaringsarbejdet de mange omkostninger, der er forbundet med at opdrætte kvæg, svin, får og geder mv., som yder langt mindre end moderne produktionsdyr.

Det er årsagen til, at der er meget få heltidslandmænd, der har mulighed for at gå ind i bevaringsarbejdet.

"Der er rigtig mange fritidslandmænd i bevaringsarbejdet. Det er faktisk dem, der bærer en stor del af det".

Konference slår alarm

I denne uge satte Økologisk Landsforening fokus på de gamle husdyrracer og udfordringerne med at holde liv i dem ved en konference i København.

"Vi er ved at smide uerstattelige genressourcer væk", mener Bent Rasmussen, som efterlyser finansiering og politisk opbakning til bevaringsarbejdet.

Faktaboks

Dyretilskud 2018

  • Miljø- og Fødevareministeriet giver tilskud til at renavl og bevaring af gamle danske husdyrracer. 
  • For dansk sortbroget landracegris var tilskuddet i 2018 på 700 kr. pr. hundyr og 1.500 kr. pr. handyr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle