Debat

Debat Debat & Meninger

Tilbage til debatten Login

Hvor broer bygges - verdener mødes

 

Gang på gang hører man om de fordømte landmænd, som kun har for interesse at ødelægge den smukke natur, for at profitere økonomisk.

Derfor er de så fuldstændige ligeglade med dyrevelfærd, kvælstofudslip og sprøjtegifte-

Eller er de?

 

Næsten dagligt hører man om økonomiske berigelser på bekostning af det vi nu alle sammen holder af og er dybt afhængige af- Naturen og dens vidunderlige måde at fungere på!

Naturen med dens mangfoldighed og brede dyre- såvel som planteliv.

 

Kan det virkelig passe, at de som driver jordbrug er så ligeglade med den?

 

Er de virkelig ude på at ville forurene vores grundvand og vandløb ved at køre øgede mængder gødning på markerne? Eller ligger der måske en begrundelse for, som måske er væsentlig mere miljøvenligt end først antaget?

 

Er økologi vejen frem?

 

Ville vi se anderledes på tingene, hvis disse måske blev formidlet på anden vis, og med den rette baggrund?

 

Næppe er disse mennesker, som er så afhængige af miljøet og dets kredsløb så ligeglade med naturen som måske antaget. Disse mennesker lever af at være del af naturens økosystem. Mange endda igennem flere generationer.

Hvis det virkelig står så skidt til, ville de så selv vælge at sætte børn i verden?

 

Hvorfor er der øget tendens til at se ned på de mennesker, som til dagligt sørger for, at vi får mad på bordet? Alt fra mælk til kaffe'en til kartoflen til aftensmaden- økologisk eller konventionelt.

Til gengæld vil forbrugerne gerne have, at deres varer lever op til de forestillinger der måtte være om sunde fødevarer og højt vægtet dyrevelfærd.

Forbrugerne har en interesse i at købe gode sunde fødevarer, produceret miljø- og dyrevenligt. Og til en overskuelig pris. Alt dette skulle gerne være forenet når man står i det lokale supermarked og køber en dansk-produceret vare med god samvittighed.

Men er landmændene ikke også forbrugere af de producerede fødevarer?

 

 

Tilbage til debatten