Landmanden har ofte dårlige kort på hånden ved en skilsmisse

• Det kan godt undre én, at loven ved bodeling i forbindelse med skilsmisse tillader afgørelser, som er åbenlyst uretfærdige - især hvis den ene part er selvstændig erhvervsdrivende. Rystende at loven tillader at ignorere retfærdighed.
  • Jeg driver en slægtsgård - siden 2007 som hobbybrug - som har været i familiens eje siden 1791, og som min ekskone ikke på noget tidspunkt har taget del i driften af, eller taget hverken praktisk eller økonomisk ansvar for.
  • Opsparingen til min pension bestod hovedsageligt af friværdi i ejendommen, som først ville blive til brugbar/likvid kapital ved et salg af ejendommen. Den var ikke indbetalt på en separat pensionsordning - men var dog stadigvæk min pension.
  • Ved bodelingen gjorde de gældende regler, at min ekskone, som har indbetalt til pension gennem sin arbejdsgiver, kunne holde hendes pension helt uden for bodelingen.
  • Det betød at hun, ved at bruge juraen som våben, kunne tage halvdelen af min pension fra mig og lægge oven i sin egen.
  • Desuden var der i virksomheden en del udskudt skat, som først skal betales den dag virksomheden ophører - men er stadigvæk en gæld i virksomheden.
  • Her bliver skilsmissedatoen ikke brugt som skæringspunkt, men reglerne gør, at modparten her kan regne mange år frem, og beregne en teoretisk, men med nutidens renteniveau) ikke særligt  realistisk, sparet renteudgift. I mange tilfælde får den slags gæld i virksomheden kun lov at tælle 30-50 % ved en bodeling, hvor den burde tælle 100 %. Det betyder at friværdien bliver skruet kunstigt op.
  • Der bliver ved en bodeling heller ikke taget hensyn til alder. Den yngste i forholdet har ved et brud flere år tilbage på arbejdsmarkedet til at spare op til pensionen.
  • Jeg kæmpede indædt i 2 år for at beholde min pension, og min ekskone kæmpede lige så indædt for at tage den fra mig - og hun vandt.
• Grotesk og uretfærdigt at man ved en bodeling, ved hjælp af opskruede teoretiske værdiansættelser, tilgodeser den ægtefælle, som ikke fører virksomheden videre - uden at denne på nogen måde bærer nogen risiko eller ansvar for virksomheden.
• Jeg tror, der er mange landmænd, som kommer (eller er kommet)  i klemme i disse regler.
•  Hvis ikke man ved ægteskabets indgåelse har lavet særeje, bør man få lavet et dokument, så den part, som forlader virksomheden, ikke automatisk bliver væsentligt bedre stillet, end den part som står tilbage med både ansvar og risiko. Et sådant dokument skal tinglyses for at være retsgyldigt.
• Jeg vil anbefale, at man, hvis man er virksomhedsejer og er gift, får lavet dokumentet mens forholdet kører godt, så man på forhånd laver en bindende aftale om en retfærdig deling. Venter man til skilsmissen er en realitet, bliver bodelingen afgjort af en juridisk krig - og udfaldet af en krig bliver ikke  afgjort af retfærdighed.