Debat

Debat Debat & Meninger

Tilbage til debatten Login

Vandløbenes dynamik.

Et naturligt vandløb mæandrer. D.v.s. det slynger sig efter en forholdvis fast regel, som er et slyng, hver gang længden på langs af vandløbet er 7-10 gange afstanden af bredden på vandløbet. Dette er en naturkraft, som gør at et vandløb konstant vil forsøge at finde den form. Det medfører så, at der i svingene dannes dybe høller og på de lige stræk dannes der lavvandede stryg. Dette er basisviden for enhver, der har lært om vandløbenes dynamik. I de dybe høller opholder vandløbenes store fisk sig udenfor gydetiden og de står der og lever af de smådyr og fisk som passerer. I strygene gyder vandløbenes laksefisk i strygenes grus-og stenbund og her vokser deres yngel også op, beskyttet fra de større rovfisk i vandløbets høller. Venstres landbrugsordfører Kristian Pihl Lorentzen, mener lystfiskere gerne vil have dobbeltprofiler i vandløbene, Altså en dyb (gravet) rende gennem hele vandløbet. Han anfører at det kan fiskene godt lide i forhold til brede lavvandede vandløb. Dette er ikke korrekt. Vandløbenes store fisk, som lystfiskerne fisker efter, kan godt lide at opholde sig i vandløbenes høller. Her finder de dybe partier med svag strøm. De opholder sig der på såkaldte standpladser, hvor de så gør udfald mod forbipasserende smådyr og fisk. Det er elementær viden for lystfiskere, som fisker efter vandløbenes laks og ørred. I en dyb (gravet) rende gennem et lige stryg, er der ikke disse områder med svag strøm og derfor heller ingen standpladser for de store laks og ørred. Derimod er der i et lavvandet stryg mange gemmesteder langs bredden og bag sten, hvor yngelen ag laks og ørred finder deres standpladser i sikkerhed for de store artsfæller i vandløbenes dybe høller. Så uden at jeg vil gøre mig til talsmand for lystfiskerne, tror jeg de færreste af dem vil være glade for Kristian Pihl Lorentzens idë om dobbeltprofiler i vandløbende. Det vil nemlig være katastrofalt for den naturlige reproduktion af laks og ørred. Denne naturlige reproduktion bliver en større og større succes, netop fordi der ikke er denne dobbeltprofil i vore vandløb. 

Untitled image

Tilbage til debatten