Debatpanel: Ansvaret for dyrevelfærd er fælles

Den der er meget stærk, bør også være meget rar. Det var panelet enige om, da der blev diskuteret dyrevelfærd på Madens Folkemøde fredag.

Er det forbrugernes skyld, at dyrene har det, som de har det, fordi de ikke vil betale mere? Eller er det landmandens ansvar. Og hvad med slagterierne og det de kræver. Har politikerne ikke også et ansvar?

Efter en heftig debat om produktionsdyr i dansk landbrug mellem en dyreetiker, en landmand og en slagteridirektør var konklusionen klar: Det er vores alle sammens ansvar.

"Den der er meget stærk, bør også være meget rar", citerede dyreetiker Mickey Gjerris, Københavns Universitet en af verdens store filosoffer, Pippi Langstrømpe. Og det var der enighed om. 

Kød eller ej

Det kneb mere med enighed om, hvor vidt man overhovedet skal spise kød. 

Ifølge Mickey Gjerris, er det ikke nødvendigt at spise kød. Når man ikke gør det af nød, har man ekstra stort ansvar, mener han. 

"Den smerte, frustration og lidelse som vi udsætter mere end 100 millioner dyr for hvert år, kan set herfra ikke forsvares etisk set", siger han. 

Ansvar kræver magt

Men hvem har så ansvaret?

"For at have ansvar skal man have magt, det har alle led i kæden og det er svært at skære ansvaret op i procentdele, men jo mere man ved, jo mere ansvar har man. Og jo mindre man ved, jo mere ansvar har man for at skaffe sig den nødvendige viden", påpeger han. 

Brug dyr så godt som muligt

Ifølge kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen, arbejder Danish Crown for, at produktionen er bæredygtig, så dyrenes liv ikke er forgæves, selv om de har haft et liv for menneskets skyld. 

"Når vi slagter dyret, har vi ansvar for at bruge det så godt som muligt. Alt skal bruges. Det er vores industri bygget op om. Også de dele, der ikke normalt går ud i danske forretninger. Når vi har været igennem hele processen og det sidste er kørt til biogasanlægget, så er der kun hylet tilbage", siger hun.

Kort transport

Astrid Gade Nielsen understreger, at slagteriet også skal tænke på dyrevelfærden og har sat standarder for leverandørerne. Også på slagteriet og på vej til slagteriet, skal der tænkes på dyrenes velfærd. 

"Vi har fem slagterier i Danmark, så dyrene kommer ikke ud på rigtigt lange ture herhjemme", siger hun.
 Michael Nielsen mener som svineproducent, at dyrene har den dyrevelfærd, man kan få for 10 kr. pr. kg svinekød.

Samtidig arbejder han selv for, at det er så meget som muligt. Han har selv en produktion med 850 søer som er højere end den normale standard. De er løsgående i hele perioden og med hele haler. Tidligere har han tillige haft en økologisk produktion. 

Dyrevelfærd koster

Problemet er, at dyrevelfærd er dyrt. Han har standset sin økologiske svineproduktion, fordi produktet blev dyrere end hvad forbrugerne vil betale. 

Michael Nielsen mener ikke, at man skal ned på et lavere niveau end den danske produktion

"Jeg synes, de har det rimeligt OK i min produktion", siger han. 

Problemet er, at danskerne går efter billigere produkter fra udlandet, mener han. 

Men når regnebrættet er gjort op, er det ikke forbrugernes ansvar alene. Alle fra politikere til forbrugere, landmænd og slagterier har et ansvar.

"Borgerne har et ansvar. Det er os allesammen", siger Mickey Gjerris. 

Debatten var arrangeret af foreningerne Verdens bedste Fødevarer og Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister. 

________________________________________
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle