Delegeretmøde ændres igen: Bliver virtuelt

De delegerede kan kun deltage i årets delegeretmøde hjemmefra. Stigende smittetal tvinger delegeretmødet til at blive virtuelt.

Forberedelserne af Landbrug & Fødevarers delegeretmøde er udfordret af coronapandemien, og da smittetallene igen stiger, må mødet også igen ændres.

Det betyder, at delegeretmødet nu bliver virtuelt og sendes live ud til landboforeningerne.

Det vil sige, at ingen delegerede kan møde fysisk i Herning Kongrescenter, men at programmet vil køre nogenlunde som planlagt.

Valg, debat og taler vil foregå virtuelt, og landboforeningerne er fredag eftermiddag blevet orienteret om det praktiske.

Som det ser ud nu, vil Primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer være til stede i Herning, hvis corona-restriktionerne tillader det på dette tidspunkt.

Delegeretmøde løber af stablen onsdag 4. november.

Der skal på mødet bl.a. vælges ny formand. Deadline for nye kandidater til både formandsposten og øvrige poster er 28. oktober kl. 10:00.

Emneord

Delegeretmøde 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle