Deltidslandmænd kommer fra den private sektor

Et stort flertal af de nyeste deltidslandmænd i Dansk Landbrug er ansat i den private sektor ved siden af landbrugsarbejdet.

De nye deltidslandmænd i Dansk Landbrug har en forkærlighed for den private sektor. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Landbrusavisen står bag.

81,9 procent af de deltidslandmænd, der har arbejde ved siden af landbruget, svarer således, at de er ansat i den private sektor.

Og noget tyder på, at deltidslandmændene har vært ansat udelukkende i den private sektor i en årrække, hvorefter de så har besluttet at vælge landbruget til som en bibeskæftigelse og et fristed. I hvert fald er 46,7 procent af deltidslandmændene mellem 41 og 60 år gamle, og de er dermed væsentligt ældre end fuldtidslandmændene, som starter op med fuld produktion fra en meget ung alder.

Undersøgelsen viser også på andre punkter, at deltidslandmændene ser landbruget som en slags åndehul. 35,2 procent svarer, at de flyttede på landet, fordi de elsker naturen og den friske luft. 14,3 procent flyttede for at kunne holde dyr.

Endnu en konsekvens af, at arbejdslivet er opdelt mellem et arbejde i det private erhvervsliv og arbejdet som selvstændig, er, at deltidslandmændene ejer forholdsvis lidt jord. 82 procent oplyser, at de har under 50 hektar.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle