De bedste resultater af udviklingsarbejdet nås, når landmændene selv udstikker kursen.
Der gøres typisk store øjne og tages mange noter, når udenlandske landmænd besøger udviklingsenhederne i det danske landbrug. Modellen med, at innovation og rådgivning ejes og drives af landmændene selv, er unik. I de fleste andre lande er landmændene henvist til at købe rådgivning hos kommercielle virksomheder.
Det, at landmændene selv sidder for bordenden og udstikker kursen, har stor betydning, vurderer Søren Søndergaard. Som næstformand i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion følger han arbejdet med at skabe ny viden tæt. I 2017 blev der brugt 230 millioner til det formål.
»Der er ingen tvivl om, at den danske model, hvor udvikling og rådgivning hænger sammen, kan noget særligt. Der bliver forsket i de ting, som vi har brug for og efterspørger løsninger til, og det er altså langt fra altid tilfældet, når udviklingsarbejdet sker med udgangspunkt i kommercielle interesser. Så handler det typisk mere om at finde løsninger, som udviklerne selv har udbytte af at kunne markedsføre«, siger Søren Søndergaard.
Han ser det tolagede rådgivningssystem med SEGES som innovationsenhed og brobygger til forskningen, og de lokale rådgivningsvirksomheder, der rådgiver landmanden, som en stor styrke for erhvervet.
»Modellen har vist sit værd i rigtigt mange år. At vi udvikler bredt og kan lave projekter på tværs af driftsgrene og koble for eksempel strategiudvikling på den faglige viden, gør den ekstra nyttig i forhold til at skabe værdi«, vurderer Søren Søndergaard.
Han peger på, at en stor del af den forskning, som landbruget selv finansierer, aldrig ville blive lavet på kommercielle vilkår.
