Den gamle tærsker fik græsudlæg galt i halsen midt i høsten

Midt i høsten fik den gamle mejetærsker græsudlægget forkert ind, så maskineriet stoppede op i høsten.

På hobbybedriften Østergaard Korthorns blev Erik Mark særligt udfordret, da han høstede vårbyg på sin gamle Clayson 133 mejetærsker. Der var græsudlæg i marken, og det kunne tærskeren ikke tygge sig igennem.

"Min far var ved at høste korn med græsudlæg i, og det gik ikke helt vildt godt. Tærskecylinderen stod stille, fordi der kom for meget materiale ind, som den ikke kunne komme igennem", siger Mads Mark, søn til Erik Mark.

Far og søn hjælpes ad

Der var blevet høstet en god portion af de 7,5 hektar vårbyg, da far og søn opdagede problemet. Mads Mark er ikke selv landmand, men er udlært mekaniker, så han fik hurtigt bestilt en ny rem til cylinderen.

Der var en bagkant for opgaven, for Erik Mark skulle have høstet sine afgrøder færdig, mens Mads Mark skulle nå et bryllup om lørdagen.

"Jeg var ovre og hente remmen, og så hjalp vi lige hinanden med at få det skiftet, og så tærskede den fuldstændigt rent bagefter - den gik næsten som en ny mejetærsker. Det er en gammel sag, som i sin tid har fået sat et skærebord på fra en New Holland, så det er lidt for stort, men det går, når bare remmen er i orden", siger Anders Pedersen.

Selvom Mads Mark er mekaniker hjælper han sin far med at høste bedriftens 11 hektar. De sidste to hektar vårbyg gav dog lidt dårligere, end de første 5,5 hektar. Det er formentlig tilbage fra såbedet, hvor det var for tørt, da de lagde kernerne i jorden, lyder meldingen.

Med de indsendte billeder deltager Mads Mark i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle