Landmænd med MFO-græsudlæg i majs kan se frem til grundbetaling allerede fra primo december.
1. december begynder Landbrugsstyrelsen at udbetale støtte til landmænd, der har MFO-græsudlæg i majs. Det er et par uger tidligere end allerede fra 1. december mod tidligere forventet fra midten eller slutningen af december.
Ifølge Landbrugsstyrelsen har den varme sommer været årsag til, at majshøsten har været tidligere i hus end normalt. Dermed kunne styrelsen komme hurtigere ud på kontrolbesøg, og støtten kan komme tidligere ud.
Dermed får landmænd med MFO-græsudlæg i majs mod forventning støtten samtidig med andre landmænd.
Lyttede til L&F
Hos Landbrug & Fødevarer Kvæg, glæder formand Christian Lund sig.
”Vi sætter stor pris på, at Landbrugsstyrelsen har lagt sig i selen for a få pengene ud hurtigst muligt. Efter sommerens tørke er der hårdt brug for den likviditet det vil give,” siger han.
Under sommerens tørke fremsatte Landbrug & Fødevarer ad flere omgange et ønske om at få udbetalt landbrugsstøtten tidligere for at forbedre likviditeten for de tørkeramte landmænd.
Ikke mindst kvægbrug, der anvender MFO-græsudlæg i majs, er pressede på likviditeten, da disse landmænd under sædvanlige omstændigheder først vil få udbetalt grundbetaling fra midten/slutningen af januar.
Udbetalingsmål:
- Landbrugsstyrelsen har et mål om at udbetale støtte til mindst 90 procent af ansøgerne senest 15. december.
- 97 procent af ansøgerne skal have støtten senest 31. januar
- Styrelsen udbetaler resten af støtten frem til 30. juni 2019. Der er ifølge styrelsen typisk tale om særligt komplekse sager, når støtten kommer sent.