Den klarer tre mands arbejde

Robotter er blevet billigere, mere fleksible og nemmere at programmere - og det giver mulighed for millionbesparelser.

Hvorfor er det, at robotter kan være så gavnlige for virksomhederne?

Robotter kan jo arbejde på tre skift, hvis man som virksomhed får lavet nogle smarte systemer. Derved kan en robot og en enkelt medarbejder, der kan programmere og fodre maskinen, sammen klare flere personers arbejde.

Hvem kan få gavn af robotterne?

Det er typisk de virksomheder, der har meget manuelt arbejde, og der er især mange små og mellemstore virksomheder, der kan få gavn af dem. Man tænker typisk en robot som en arm, der kan samle to dele eller svejser en tredje del fast, så kan robotter også hjælpe med logistik i både små og store virksomheder. De kan trække dele ud fra forskellige lagre, sætte dem på en palle og køre dem hen, hvor de skal bruges - det sparer manuelle arbejdsgange.

Hvor store er investeringerne i robotter?

En robotarm med en griber for enden koster i omegnen af 400.000 kr. Det svarer nogenlunde til en tilbagebetalingstid på et år, og det er typisk attraktivt for mange virksomheder. Mere interessant er det dog, at de er blevet langt mere fleksible end tidligere, og de kan nu klare mange forskellige opgaver. De er samtidig blevet nemmere at programmere, og det er ofte ikke længere nødvendigt at være uddannet ingeniør for at kunne programmere en robotarm til at gøre noget andet, end den oprindeligt var tænkt til.

Vil robotterne gøre mennesker overflødige?

Det er en velkendt myte, men typisk får virksomhederne, der køber robotter, højere produktivitet, og vi kan se, at der er klar sammenhæng mellem robotter og vækst. Derfor er der behov for flere medarbejdere, og på kort sigt koster det muligvis et par hænder, men på lang sigt fastholdes og udvides arbejdsstyrken.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle