Dengang Claas sendte en ny mejetærsker ud af samlebåndet hver fjerde minut

"Hver fjerde minut kører en ny mejetærsker af samlebåndet hos Claas".

Sådan stod der i annoncen i Landsbladet d. 26. maj 1962.

Her kunne der læses hvordan mejetærsker nr. 100.000 torsdagen forinden var kørt af samlebåndet på Claasfabrikkerne i Harsewinkel, hvilket dengang var nyt rekordtal hos Claas.

Claas blev grundlagt i 1913 i Harsewinkel i Tyskland og begyndte produktionen af mejetærskere i 1930, inden en egentlig serieproduktion startede i 1937.

Man nåede således en samlet produktion på 1.400 maskiner inden Anden Verdenskrig.

Da produktionen blev genoptaget i 1946 fremstillede firmaet deres første super mejetærsker som blev forgængeren for de produkter der kendes i dag.  I 1960 kommer Claas så med et fuldstændigt mejetærskerprogram med en maskine til enhver brugsstørrelse.

1973 var året, hvor finsnitteren Claas Jaguar dagens lys, og den dag i dag er hveranden finsnitter, der sælges på verdensplan, en Claas Jaguar.

I dag er Claas en af de tunge drenge på maskine markedet og de fleste - i hvert fald i landbruget - kender til de grønne maskiner med det røde logo. I 2013 rundede firmaet produktionen af mejetærsker nr. 450.000.

Sortimentet er også udvidet en del og tæller i dag både mejetærskere, finsnittere,traktorer, hjullæsser, teleskoplæsser og ballepressere.

Se hele annoncen her

 

Faktaboks

Landbrugsavisen.dk kigger hver weekend i arkivet efter sjove, gamle historier.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle