Der er brug for våbenhvile på landbrugsområdet

Ordet er frit. Indholdet er udtryk for skribentens egen holdning.

Af Anders Kronborg (S), fødevareordfører

Landbrugsområdet har historisk været en kampplads på Christiansborg. I de seneste 12 år er det kun lykkedes en enkelt gang at forhandle en landbrugsaftale på plads, som alle partier kunne bakke op om. Ser man bort fra aftalen i 2014, har tendensen været smalle forlig præget af enten rød eller blå partifarve.

Der er brug for våbenhvile (!) på landbrugsområdet, ikke mindst i en tid, hvor vi står foran en nødvendig, men også krævende grøn omstilling af landbruget. Når vi i den kommende tid på Christiansborg skal forhandle en ny landbrugsaftale på plads, har vi en historisk mulighed for at finde brede løsninger hen over midten. Det er sådan, vi kan sikre landbruget stabile rammer i de næste mange år og ro til at udvikle sig i en grønnere retning. Men det kræver, at alle pakker stridsøkserne væk og i stedet finder kompromiserne frem.

For det er ingen hemmelighed, at mange forskellige danskere har en aktie i den grønne omstilling af landbruget. Ikke kun landmændene. Også slagterimedarbejdere, mejerister og andre danskere, der er direkte afhængige af landbruget for at kunne betale husleje, babytøj og fodboldstøvler.

Derudover har de klimabevidste danskere også en berettiget interesse i forhandlingerne. For prognoser viser, at hvis situationen forbliver uændret, vil landbruget stå for mere end en tredjedel af Danmarks udledning af klimagasser i 2030. De unge klimabevidste, som måske oftere bor på Nørrebro og i Aarhus C end ude i landsbyerne, efterspørger store forandringer og ønsker bl.a., at vi alle sammen spiser mindre kød. Helt konkret har 28 procent af de 18 til 34-årige allerede skåret ned på kød ved enten at spise fleksitarisk eller helt vegetarisk. Det illustrerer, hvor forskellige interesser der er på spil.

Jeg negligerer ikke, at det bliver en enorm opgave at favne alle på et område med så store dilemmaer. Og netop derfor er det afgørende, at alle vælger dialogens vej frem for at læne sig tilbage med armene over kors. Da jeg i sommer besøgte flere landmænd sammen med Erling Bonnesen fra Venstre, lyttede jeg mig også frem til, at selv om man altid kan finde hullerne i osten, er ønsket fra landmænd også et bredt forlig.

Selv udtagning af lavbundsjord, som stort set alle har ambitioner omkring, har vist sig at være vanskeligere end som så. På den ene side skal vi tage hensyn til arbejdspladser og eksport, men omvendt kan vi øge biodiversiteten og nedbringe CO2 ved at oversvømme de tidligere vådområder, som frigiver kulstof til atmosfæren, når de for eksempel pløjes. Det viser igen, hvor store dilemmaerne er på det her område, og hvor afgørende det er, at vi går dialogens vej.

Regeringen har udarbejdet syv principper, som skal udgøre banderne for vores arena, når vi sidder ved forhandlingsbordet. De skal sikre, at der er fokus på teknologiske løsninger, udledning af klimagasser og biodiversitet, samtidig med at vi ikke belaster landbruget unødvendigt, hvad angår arbejdspladser og landbrugets mulighed for at udvikle sig.

Vi skal finde en balanceret vej for hele Danmark, så vi kommer i mål med klimamålsætningerne på en klog måde og bliver det land, som resten af verden kigger på, når det kommer til grøn omstilling og eksport at grønne fødevarer og løsninger.

Forhåbentlig vil både partierne, erhvervet og interesseorganisationer pakke stridsøkserne væk og finde kompromiserne frem, så vi kan finde varige løsninger for landbruget, som de fleste danskere kan se sig selv i, også selv om vi ikke er ens.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle