Der er fundet sprøjtemidler i over halvdelen af de danske vandboringer, hvor stadig alt for få er blevet beskyttet af en BNBO-aftale. Det påpeger flere politikere, der undtager landmændene for skyld.
Der er fundet sprøjtemidler i over halvdelen af de danske vandboringer.
Det viser den nyeste grundvandsovervågning af drikkevandet ifølge tal fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - også kaldet Geus.
Tallene er i en rapport sendt til høring i Miljøstyrelsen.
For i tirsdags skulle regeringen have startet forhandlingerne om en ny akutplan for at beskytte de mest sårbare boringsnære drikkevandsområder, de såkaldte BNBO’er. Forhandlingerne er imidlertid udsat til efter vinterferien. Det skriver Ritzau.
Antallet af forurenede drikkevandsboringer har været konstant stigende fra 2016 til nu, og det skyldes blandt andet, at vandselskaberne tester for stadigt flere pesticider i deres overvågning.
Seniorforsker Anders Risbjerg Johnsen fra Geus forventer derfor af samme grund også yderligere stigninger de kommende år. Han siger:
- Vi vil nok snart se et nyt hop op på grund af et meget udbredt svampemiddel i frugt og bær og i maling, siger han.
Mangler frivillige aftaler
Baggrunden for at politikerne skal til at kigge på en plan for at beskytte vores drikkevandsboringer skyldes en bred politisk aftale fra 2019.
Forligskredsen aftalte dengang, at der skulle laves et sprøjteforbud i 2023, hvis den frivillige indsats ikke lykkedes.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) er der brug for en evaluering af, hvordan det er gået med de frivillige aftaler, for de sidste tre år er det tilsyneladende kun lykkedes at beskytte lige omkring fem procent af de sårbare drikkevandsområder omkring boringerne.
Det skriver Ritzau.
Ifølge evalueringen fra Geus fremgår det, at det kun er en fjerdedel af landmændene, der er blevet tilbudt en aftale, det skriver Politiken.
Derfor er landmændene også undtaget for skyld, det mener miljøordfører for Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard.
- Derfor er det svært at rette anken mod lodsejerne. For de kan selvfølgelig ikke indgå nogen aftale, når de ikke er blevet kontaktet om det. Nogle meget store pegefingre er rettet direkte mod ministeriet og kommunerne. Mange af lodsejerne vil være stillet dårligere økonomisk, hvis der kommer et nationalt forbud. Vi skylder dem at søge en frivillig aftale med dem, siger hun til Politiken.
PFAS-fund kan være tikkende bombe
Flere eksperter frygter også for konsekvenserne af den stigende opmærksomhed på de potentielt giftige PFAS-stoffer, som er kommet på alles læber efter fund af stoffet i økologiske æggeblommer.
I fagbladet Ingeniøren bliver landmænds brug af sprøjtemidler, der indeholder PFAS i dag kaldt en ”tikkende bombe”.
Det sker, fordi en opgørelse, som Ingeniøren har lavet på baggrund af tal fra Middeldatabasen og Miljøstyrelsens bekæmpelsesstatistik, viser, at der er sket næsten en tidobling af salget af de to mest udbredte aktivstoffer i PFAS.
Det drejer sig om stofferne diflufenican og fluopyram, som der blev solgt knap 500 ton af på det danske marked i perioden 2010-2020.
Det øgede salg bekymrer Xenia Trier, der er lektor i analytisk miljøkemi på Københavns Universitet til Ingeniøren, fordi stofferne kan hobe sig på og potentielt blive et stort problem.
Hun understreger dog, at det i dag ikke vides, hvor stor en trussel PFAS-pesticider og deres nedbrydningsprodukter udgør for miljøet og mennesket, da det mangler at blive undersøgt.
- Det er en rigtig dårlig idé at sprede dem direkte ud i miljøet, hvor niveauerne vil blive ved med at stige, så de på et tidspunkt findes i sundhedsskadelige mængder, siger Xenia Trier.
Også Søren Rygaard Lenschow, civilingeniør og senior specialist ved den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras, advarer om en "potentiel voksende PFAS-forurening" forårsaget af det store forbrug af PFAS-pesticider.
- Myndighederne skal tage det her alvorligt.
- Det er vigtigt, at denne gruppe pesticider vurderes. Om nødvendigt må godkendelserne tilbagekaldes, så brugen ophører, siger han til Ingeniøren.
Miljøstyrelsen vurderer dog, at PFAS-pesticider ikke er en trussel mod det grundvand, vi i Danmark bruger til drikkevand.
Det skyldes, at EU's pesticidforordning forpligter producenterne til at dokumentere, hvilke aktive stoffer der indgår i deres sprøjtemidler.
På den baggrund har Miljøstyrelsen lavet en samlet vurdering og godkendt pesticidprodukterne, fordi det er sikkert i forhold til sundhed og miljø - og grundvandet.
Søren Rygaard Lenschow påpeger dog, at der tidligere har været taget fejl.
Opdateret: Tidligere fremgik det at der var solgt 500.000 ton af stofferne diflufenican og fluopyram, det er nu rettet til det korrekte 500 ton.
/kold
