Biogasanlæg skyder op alle vegne i Tyskland, hvor regeringen giver gode betingelser for biogasanlæg.
Når Preben Holl sådan en frostklar januar-dag kigger ud over sine marker ved Breckendorf i Sydslesvig, forestiller han sig, hvordan majsen i den kommende sæson bliver den helt store afgrøde.
Han har solgt køerne, men har endnu ungkreaturer tilbage - simpelthen fordi han ikke kan undvære dyr i stalden. Men majsen fra de 150 hektar skal heller ikke bruges som foder - den skal være råvare i et biogasanlæg, som Preben Holl etablerer her i foråret.
Tyskland satser på de alternative energikilder, og det giver gode betingelser for biogasanlæg. Preben Holl er sikret en fast, god pris for el produceret på biogas de næste tyve år frem i tiden. Desuden får han ekstra tilskud på 45 Euro eller 340 kr. pr. hektar for at dyrke majsen til energiformål - og må tage brakken med ind i produktionen.
Ordningen betyder, at han ikke har problemer med at låne til opførelsen af et 350 kW biogasanlæg til en pris af godt 11 mio. kr. Værket skal fodres med 17 ton majs om dagen.
Og ordningen er så favorabel, at Preben Holl allerede det første år budgetterer med 800.000 kr. i overskud på driften - biogas er en god forretning.
Som sidegevinst får han varme svarende til 220.000 liter olie, som dog skal benyttes på stedet og derfor for en stor del går til spilde, samt et restprodukt, som bruges som gødning på markerne.
Og samtidig med driften af anlægget kan han sammen med sønnen etablere en almindelig landbrugsproduktion - mælkekvoterne har været leaset ud, og dem får Preben Holl tilbage næste år, men svineproduktion kan også blive en mulighed. Eller gartneridrift.
Bygger på livet løs
Den tyske biogas-ordning kan sammenlignes med den danske vindmølle-model.
Biogasfolkene i Tyskland er garanteret en fast høj el-pris, som forbrugerne kommer til at betale. Ordningen har ført til, at biogasanlæg skyder op alle vegne - i Bayern er mere end et par tusinde anlæg i drift, og i Slesvig-Holsten bygges der på livet løs for at øge antallet fra de nuværende 60.
"Jeg synes, det er en fejl, at man ikke har valgt at gå den vej i Danmark. Selvfølgelig kan vi ikke blive selvforsynende med energi via biogas, men vi kan da gøre os mindre afhængige af udlandet," siger Preben Holl.
Hans anlæg skal fodres med 40 procent majs, 25 procent helsæd, 25 procent efterafgrøder og 10 procent korn.
Preben Holl mener, de danske anlæg baseret på gylle producerer for lidt. Majsen giver 10 gange så meget energi, men kvaliteten af majsen skal være i orden - som hvis det skal serveres for en ko med en ydelse på 10.000 kg.
At lukke varmen ud i den fri natur irriterer Preben Holl. Desuden vil generatoren kun udnytte op til 45 procent af energien i gassen. Men han håber på, at teknikken kan udvikles, så energien samles endnu bedre op.
Et godt tegn
Han har planer om en udvidelse, så anlægget kommer op på en kapacitet på 500 kW og et dagligt forbrug på 23 ton majs.
Det var allerede i 2001, at Preben Holl sammen med en kollega begyndte at overveje biogas. Kollegaen byggede sit anlæg allerede i 2003, og talrige besøg på anlæg i Tyskland og Østrig har overbevist Preben Holl om, at ideen er god:
"De har alle udvidet produktionen, og det er jo et godt tegn," siger han.
