"Der er rift om pladserne i traktoren"

Hos Jakob og Lene Nielsen i Holmegaard ved Næstved komme alle tre børnebørn med ud at køre traktor.

Nå Jakob og Lene Nielsens børnebørn er på besøg, er der rift om pladserne i traktoren. Parrets tre børnebørn, Ditte, Ida og Claus, syntes nemlig, at det er rigtig sjovt at være med mormor og morfar i marken. 

Alle tre børnebørn er tre år gamle. Ditte og Ida er tvillinger, og der er bare seks uger mellem dem og deres fætter Claus.

"De har alle tre prøvet at køre med i traktoren før, men det er først i år, at de har fundet ud af , at det er sjovt. De stråler, når de sidder på skødet og kører traktoren ude i marken, og der er rift om pladsen, når de skal med. Det hjælper dog, når en af dem kan komme op i mejetærskeren og sidde hos morfar," fortæller Lene Nielsen.

Lene Nielsen og hendes mand Jakob driver sammen Ypmosegaard i Holmegaard. 

"Gården er min mands fødegård og vi overtog halvdelen i 1990 og den sidste halvdel i 2002. Vi har 130 søer og feder alle grisene op fra dem og leverer til Danish Crown. Det er en lille besætning, men systemet er gammeldags og kræver meget fysisk arbejde i stalden, derfor har vi også en elev. Det er som regel  elever fra Ukraine, da det er svært at få danske elever, som vil lave så meget fysisk arbejde i staldene. Derudover driver vi godt 100 hektar jord med vinterraps, hvede, vinterbyg og vårbyg," oplyser Lene Nielsen og fortæller, at de begge er uddannede med grønt bevis.

"Min mand i 1984 og jeg i 1987. Begge på Lyngby Landbrugsskole," siger hun.

På Ypmosegaard har de også været udfordret af det ustadige danske sommervejr, hvilket gjorde at de kom sent i gang med at høste.

"Vi mangler at tærske omkring 15 hektar hvede hos os selv, men min svoger skal så også lige have høstet 52 hektar med byg og hvede. Det plejer min mand at gøre. Vi er rimelig tilfredse med udbyttet i byg og hvede, men rapsen snød os i år og gav kun 3500 kg. mod normalt 5000 kg. Hveden svinger mellem 80 og 95 hkg. pr, hektar, og både vårbyg og vinterbyg ligger omkring middel. Vi er også lige blevet færdig med at presse halm i småballer. Vi presser omkring 6000 stk. om året til vores grise og får desuden presset lidt minibigballer, som bruges i farestald, klimastald og  ungsvinestald," fortæller Lene Nielsen.

Grundet den sene høst  ligger rapssåningen i år sammen med høsten, hvilket gør det svært for parret at nå at så efterafgrøder til tiden.

"Men vi når det" lyder det fra Lene Nielsen.

Lene Nielsen og hendes datter Stine Nielsen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan han både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

 

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle