Der er udsigt til mere stabilt vejr i weekenden

Så kan høstmaskinerne så småt hives frem. Onsdag begynder vejret nemlig at stabilisere sig til lidt mere tørvejr og varmere temperaturer.

Inden vejret begynder at stabilisere sig, skal vi lige over tirsdagen, hvor der lige i øjeblikket er regn over både Fyn og Sjælland. Bygerne bevæger sig mod øst, fortæller vagtchef i DMI Bolette Brødsgaard.

"Det er karakteristisk i denne periode, at der er fronter med regn og efterfølgende opklarende stunder. Det skyldes, at vi ligger i et vestenvindsbælte, hvor lavtrykkene kører nord om Danmark", siger Bolette Brødsgaard.

Vejret bliver mere tørt

Fra onsdag ser vejret ud til at stabilisere sig mere og mere, siger Bolette Brødsgaard.

Det bliver ikke helt tørvejr, men det bliver lidt mere tørt, der kommer lidt færre byger, og luften bliver lidt varmere med temperaturer på 20-24 grader resten af ugen.

"Weekendvejret tegner meget godt, hvor de fleste vil opleve det som pænt med lidt eller nogen sol. Og nogle skulle være uheldige, hvis de får en byge", siger vagtchefen.

Uge 30 bliver både våd og solrig

Fra på mandag skifter vejret igen og bliver ustabilt. Temperaturerne får et dyk i starten af ugen, hvor det resten af ugen ligger mellem 17 og 24 grader.

Generelt bliver det en uge med omskifteligt og usikkert vejr, hvor der vil være fronter med regn, men også tørre og solrige dage.

Rundt omkring kan man opleve kraftige regnskyl, lyder vurderingen fra langtidsmeteorolog ved DMI, Lisette Grenbom.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle