"Der er visse virksomheder, der ikke burde have elever"

Til debat i LandboUngdoms telt på Landsskuet var der masser af konkrete forslag til, hvordan man sikrer bedre kvalitet og fastholdelse af elever i landbruget.

LandboUngdoms telt agerede scene for en konstruktiv debat om rekruttering til landbruget, hvor publikum i høj grad blev inddraget.

Det centrale emne for debatten var de udfordringer, der findes i landbruget med at skaffe indenlandsk arbejdskraft til branchen. 

Blandt publikum var LandboUngdoms egen formand, Thorbjørn Westh Koefoed, som bød ind i debatten med budskabet om, at der stilles for lave krav til de virksomheder, der tager landbrugselever ind.

"Der skal kigges på godkendelser af praktiksteder. Det er ekstremt nemt i dag at blive godkendt til at have en praktikant. Jeg kender det selv fra derhjemme - vi sender en ansøgning afsted, og så går det nærmest af sig selv, at vi kan få en elev ekstra", fortalte den 25 årige driftsleder.

Han satte fokus på, at elevernes uddannelse risikerer at blive tilsidesat på grund af arbejdspresset på praktikstederne.

"Min personlige holdning er, at der er visse virksomheder, der ikke burde have elever. For man skal være gearet til det, for at fastholde eleven. Problemet er, at elverne ikke altid får muligheden for at få den rigtige introduktion i arbejdsopgaverne på grund af den travle hverdag, hvor de skal nå at lave en masse", sagde Thorbjørn Westh Koefoed.

Mere praktik og efteruddannelse

Debatten drejde derefter over i et fokus på kvaliteten og længden af den uddannelse landbrugseleverne modtager.

"Istedet for at sende elever på skole til efteruddannelse, så lad dem komme med rundt, når der er besøg fra konsulenter eller dyrlæger. Så tager det måske kun fire timer på en dag, og de får meget mere praktisk ud af det", sagde Thorbjørn Westh Koefoed

Landsskuets formand, Kristian Gade, fremlagde derefter en idé om at indføre mere praktik i landbrugsuddannelsen.

"Jeg oplever mange landmænd, der siger, at når de tager elever, så mangler de noget af den praktiske erfaring. Som landmænd kunne vi måske godt tænke os, at man havde et år mere i praktik, inden man kom ud som faglært", sagde formanden.

Den tanke kunne flere fra debattens publikum tilslutte sig. En af dem var medlem af LandboUngdoms landsledelse, Esben Tanghus.

"Det vil helt sikkert være en god idé med mere praktik, men det skal også være forskellig praktik. I dag kan man tage hele sin praktik et sted, og så kommer man altid rundt og får prøvet forskellige dele af landbruget af", bød den unge landmand ind.

Afhængig af udlandet

Der var enighed om, at der skal gøres en indsats for at tiltrække og fastholde de danske elever i landbruget.

Samtidig var der enighed om, at man også bliver nødt itl at anvende arbejdskraften udefra, når konkurrencen om den danske arbejdskraft er så stor.

"Vi har 15-20 pct. udenlandsk arbejdskraft, og vi kan ikke drive det danske landbrug uden. Men der skal ingen tvivl være om, at det er de danske elever, driftledere og arbejdere vi rigtig gerne vil have, og vi vil kæmpe for dem. Men muligheden skal være der for at få den udenlandske arbejdskraft", sagde viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen.

Der bliver også afholdt debat om ejerformer i landbruget ved LandbrugUngdoms telt klokken 14 fredag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle