Der slagtes for fuld skrue: Tysk svinepris i første stigning

Optimismen er begyndt at vende tilbage i Tyskland, der nu får en stigning på den tyske notering for slagtesvin.

Det tyske håb om prisstigninger på slagtesvin i februar er blevet til virkelighed.

Den tyske slagtesvinenotering stiger nemlig onsdag med to cent til 1,21 euro pr. kg, hvilket svarer til 9,01 kr.

Stigningen kommer efter 11 ugers stilstand for den tyske slagtesvinenotering, der har ligget stille lige så længe som den danske notering fra Danish Crown.

"Markedssituationen på det tyske slagtesvinemarked bliver kontinuerligt bedre. Ifølge den tyske interesseorganisation ISN findes der kun indskrænkninger i slagteaktiviteterne ifm. coronasmittede medarbejdere på et mindre slagteri i Sydtyskland. Alle andre tyske slagterier slagter for fuld skrue i det omfang, corona- og hygiejnereglerne tillader det", vurderer Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter, i en markedsanalyse.

"På den måde kan den fortsat eksisterende udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked hver uge reduceres markant, og den gennemsnitlige slagtevægt falder. Tysklands største slagterier, Tönnies og Westfleisch, vil derfor sænke vægtgrænsen igen, som slagterierne midlertidigt har hævet, fordi slagteklare grise ikke kunne afhentes til tiden".

Også flere andre europæiske lande, såsom Spanien, har meldt om mindre prisstigninger. 
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle