Der spises for få hakkedrenge: Noteringen for oksekød ligger stille

Danish Crown fastholder noteringen for kalve- og oksekød denne uge.

Der er ikke for alvor drøn på afsætningen af hakkedrenge og steaks fra danske køer og kalve.

Det melder Danish Crown som begrundelse for, at noteringen er uændret i denne uge.

På hjemmemarkedet betyder den kommende vinterferie, at efterspørgslen efter kød er begrænset. Salget af de gode stykker til eksport har også svært ved at finde afsætning i markedet, som Danish Crown formulerer det.

Slagteriet noterer også, at tilførslerne af slagtedyr er beherskede.

Et blik ned i den aktuelle kreaturnotering viser, at kød af Dansk Kalv afregnes med 23,3-23,70 kr. pr. kg, når formklassen er tre. En velfedet udsætterko med en krogvægt på 400 kg afregnes med en rund 20’er pr. kg, når formklassen er fire, imens tyre med formklasse 12 afregnes med 25,10 kr. pr. kg, når slagteriets vægt stryger forbi 260 kg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle