- Der står en ung gut og spørger om han må filme os med dronen?

En landmandsspire kom på besøg i høsten på Henriettelund I/S og kvitterede med flotte billeder.

Om aftenen søndag den 30. juli kørte Andreas Klestrup Hansen og tærskede maltbyg på ejendommen Henriettelund ved Teestrup nær Haslev, da hjælperen på Kornvognen skrattede på walke-talkien.

- Der står en ung gut her, som spørger om han må filme os med dronen?, lød det fra hjælperen, til en lettere skeptisk Andreas Klestrup Hansen. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Men så talte jeg med drengens mor, om dronen var forsikret. Og det var den, og så måtte han godt flyve. Senere opdagede jeg at jeg kendte dem lidt, da de så skrev på facebook og sendte de videoer og billeder, som jeg så har klippet sammen, fortæller Andreas Klestrup Hansen. 

Drengen var 14-årige Magnus Christian Olsen, der bor i nærheden. Og udover at lave flotte billeder, så er han også glad for landbrug, og skulle kort efter optagelsen på farmercamp på Dalum Landbrugsskole, fortæller Andreas Klestrup Hansen. 

Selve høsten i videoen var af Laureate byg, som var tidligt sået 14. marts med Väderstad rapid med placeret gødning. Og den fremgangsmåde kvitterede med 8,4 ton per hektar, mens en anden fremgangsmåde var endnu bedre: 

- Marken vi havde taget dagen før var sået et par dage senere, og den gav over ti ton per hektar, fortæller Andreas Klestrup Hansen, som driver Henriettelund I/S med sin far, Frederik Klestrup Hansen. 

Høsten på Henriettelunds 200 hektar er også fremskreden, og både en god raps og en normal rajgræs er kommet i hus. Desværre har bedriftens hvede sorte aks. 

- Udbyttet ser stadig normalt ud, men der er sorte aks fordi det er tidligt sået. Vores konsulent siger at tidligt sået hvede er op mod 30 procent sorte aks i år, fortæller Andreas Klestrup Hansen.

Med det indsendte foto deltager Andreas Klestrup Hansen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Hestebønner.

Emneord

video , Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle