Minivådområder er et bærende element i kvælstofreduktionen. Derfor skal de i gang, mener Landbrug & Fødevarer.
Siden minivådområderne kom med i Fødevare- og landbrugspakken har Seges og Landbrug & Fødevarer kæmpet en brav kamp for at få de små områder rullet ud på marker over hele landet.
Men hvorfor er de overhovedet så betydningsfulde? Det er de, fordi de er en del af den såkaldte kollektive indsats, der ifølge Fødevare- og landbrugspakken skal fjerne 3.500 ton kvælstof frem mod 2027.
»Jeg er ikke i tvivl om, at landbruget har et problem med kvælstofudslip. Det står fast. Der er en masse usikkerhed om, hvor meget det er osv., men det er noget, vi skal have gjort noget ved«, siger L&F-formand Martin Merrild og tilføjer:
»Og det mest tåbelige, man kan gøre, er at nedsætte gødningsnormerne. Det har vi prøvet. Det virker ikke, og det er dyrt for erhvervet. Vi skal løse det på en klogere måde, og der er minivådområderne en vigtig del. Samtidig har de et stort potentiale for biodiversiteten, fordi der bliver et helle midt i landskabet«.
Ingen undskyldninger
Der er desuden meget få undskyldninger for landmændene for ikke at bygge et minivådområde, hvis det er muligt.
Det mener chefkonsulent Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer, der nævner tre gode grunde til, at landmænd bør lave minivådområder:
»For det første er det et vedvarende tiltag. Det er ikke ligesom efterafgrøder, som skal etableres år efter år. Med minimal vedligeholdelse tager man noget kvælstof ud for bestandig«, siger Erik Jørgensen.
»Den anden grund er, at det giver mulighed for at gødske op til fulde normer. Hvis man ikke leverer på kvælstofreduktionen, kunne man jo få den dårlige idé at genindføre generel regulering«.
Derudover peger han på, at ordningen er fuldt finansieret via EU-midler.
»Så det er bare om at få søgt og få lavet den her indsats gratis. Så længe ordningen er der, er det bare med at få noget miljø for pengene. Samtidig får landmanden en lille sø, som måske kan have en lille værdi i sig selv«, siger han.
Længe undervejs
Minivådområderne har været undervejs i op mod 10 år, da de første blev anlagt. Siden er effekten dokumenteret og der nu er en støtteordning.
»Mange kan efterhånden godt se ideen. Værdien er blevet endnu tydeligere nu, hvor vi kan se, at der kommer noget værre, hvis ikke vi får det her i gang«, siger Erik Jørgensen.
