Derfor snakker partilederne ikke om landbrug og udkanten

Onsdag aften var der partilederrunde på DR og TV2. Begge steder havde journalisterne undladt at tage emnet landbrugskrise eller udkantsdanmark op. Ligeså tog ingen af partilederne fat i problematikken.

Det er ikke så overraskende, lyder det fra politisk kommentator, Michael Kristiansen, der selv har rådgivet Anders Fogh Rasmussen (V) inden valgkampe.

"Det tror jeg hænger sammen med, at det i høj grad er de to medier, Danmarks Radio og TV2, der satte dagsordenen. Hvis jeg husker tilbage på debatterne, var de meget overordnede. Med al ære og respekt for debatten om landbruget og udkantsdanmark, som jeg også selv synes er relevant, så er det ikke på top tre," siger Michael Kristiansen.

Hvorfor valgte ingen at profilere sig på det?

Rådgiveren, der i dag er yder rådgivning i bureauet Kristiansen+Partners, er alligevel overrasket over, at der ikke var partiledere, der valgte at tage emnet op.

"Så kan man sige, hvorfor er der ikke nogen partiledere der benytter lejligheden. Og det undrer mig. Det er især en mulighed for nogle af de mindre partier," siger Michael Kristiansen.

Han mener, at emnet havde været oplagt at tage fat på for De Konservatives formand, Søren Pape, eller SF's Pia Olsen Dyhr. Også Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti kunne have gjort mere ud af problematikken, mener han.

"Det, der sker i sådanne udsendelser, er, at journalisterne vælger at fokusere på hovedpunkter, der er knyttet til statsministerkandidaterne. Så chancen for de andre partier er at lave noget unikt for en selv."

Ikke konflikter i Udkantsdanmark

Manglen på konflikt - og at emnet er svært - er skyld i, at Udkantsdanmark ikke fyldte i den første partilederrunde. Det mener professor Anne-Mette Hjalager, leder af center for Landdistriktsforskning under Syddansk Universitet.

"Man vælger sikkert først de temaer, der dækker en bred kreds, og som har konfliktpotentiale. Og det kan man jo ikke sige, at landdistrikterne har. Både den ene og anden fløj har jo meldt ud, at de ønsker at hjælpe landdistrikterne. Der er en stor velvillighed fra alle sider," vurderer professor Anne-Mette Hjalager.

Men man er jo ikke enige om løsningerne?

"Det er en svær situation, for der er ikke lige nogle helt oplagte løsninger til at genskabe befolkningsvæksten," påpeger hun.

Burde det ikke så være endnu mere interessant at diskutere i en valgkamp?

"Jo, men det er de lette budskaber, der kommer ud i en valgkamp. Hvis man væver for meget, så står vælgerne jo af. Det er måske nemt at give lidt gratis gaver til småøerne, men der er jo ingen, der har den store løsning endnu. Ellers var det jo nok gjort."

Hjælper ikke at tale om krise

Centerlederen tror, at udkantsdanmark senere vil fylde mere i valgkampen. Hun mener, at landbruget ikke bør fokusere på, at de er i krise, hvis de går efter at blive et valgkampsemne.

"Mange vælgere sig gaaab, når de hører, at landbruget er i krise. Det har vi hørt landbruget sige rigtig mange gange. Det ville være meget mere interessant, hvis landbruget siger, at de skal til at arbejde sammen med landdistrikternes befolkning på helt nye måder. Det siger landbruget de har gjort i rigtig mange år, men sagen er, at det kan man ikke helt se. Man tænker jo meget produktionsorienteret. Det forstår jeg godt. Det er et erhverv man skal have til at køre. Det er ikke nemt. Det kunne være interessant, hvis landbruget vil diskutere, hvordan de kan arbejde ikke bare bæredygtigt miljømæssigt, men også i forhold til sociale relationer."

Rådgiveren Michael Kristiansen foreslår ligeledes at undlade at tale for højt om krise. Derimod er det klogt at spille ind med løsninger, siger han.

"Jeg tror, at det vil være klogt i stedet for, at det skal handle om, at alle ved at dø, så kigge på nogle kommuner, hvor man rent faktisk er lykkedes med nogle ting, at kigge på de gode eksempler. Der er jo faktisk eksempler på, at det er lykkedes med nogle ting," siger rådgiveren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle