Det økologiske morgenæg er truet: Den økologisk ægproduktion er i dyb krise

Hvert tredje æg, der sælges i Danmark, er økologisk. Men det kan få en ende, for den økologiske ægproduktion er truet på sin eksistens, siger Lars Bredahl.

Et af dansk økologis mest populære slagvarer, økologiske æg, er ramt af modgang på så mange områder, at sektorens dage kan være talte.

Det frygter Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening og selv økologisk æg-producent.

Han slår alarm med henvisning til den "perfekte storm", som er ved at blæse sektoren omkuld: Først og fremmest dårlig økonomi udløst af overproduktion, lave noteringer og historisk høje foderpriser.

Læg dertil de værste udbrud af fugleinfluenza nogensinde, en epidemi, som tvinger de økologiske ægproducenter til at slække på de økologiske velfærdsprincipper og spærre de økologiske høns inde i staldene i måneder.

Oven i det velfærds-skandalen, der har ramt alle æg-producenter: Erkendelsen af, at stort set alle æglæggende høns går rundt med brud på brystbenet, de økologiske ikke undtaget. Og de sidste ydmygelser: Tabet af mærkatet "anbefalet af Dyrenes beskyttelse", og Veganerpartiets politianmeldelser af store ægproducenter - herunder økologiske - for "uetisk" produktion.

- Vi er ekstremt hårdt ramt - og vi er det både på økonomien og på økologien, siger Lars Bredahl til Landbrugsavisen.

- Det er et voldsomt velfærdsproblem for vores dyr, at de ikke må komme ud, og vi kæmper for at finde løsninger på det med brystbensbrud. Vi er ramt på vores stolthed og vores følelser for at være økologer med høj dyrevelfærd. Men hovedproblemet er, at økonomien i den økologiske ægproduktion er rent ud sagt forfærdelig i øjeblikket. Krisen er meget, meget stor.

Toppen af isbjerget

Det kom derfor ikke bag på Lars Bredahl, da en større, økologisk æg-producent i sidste uge kastede håndklædet i ringen og erklærede sig konkurs. Det bliver næppe den sidste, vurderer han.

Sektorens krise forplanter sig hele vejen, understreger han: Både opdrættere og foderleverandører står med producenter, der har betalingsvanskeligheder. De vil fremadrettet være nødt til at gardere sig ekstra med bankgarantier. Det vil nogle producenter få svært ved at få.

- Jeg frygter, vi kun har set toppen af isbjerget.

Ifølge Lars Bredahl startede problemerne for fem-seks år siden, da burægproduktionen blev udfaset. Opmuntret af pakkerierne valgte flere buræg-producenter at lægge om til økologi. Lige siden har der været for mange økologiske æg på markedet med den konsekvens, at økologiske ægproducenter har oplevet et voldsomt noteringsfald på 10-15 procent.

Samtidig har de økologiske æg-producenter som alle andre oplevet en voldsom stigning i foderpriserne og et ekstra prishop på grund af Ukraine-krisen.

- Summen af de to ting: At vi ikke får den rigtige pris for æggene og samtidig skal betale en meget højere pris for foderet, gør selvfølgelig, at man bliver presset. Og regningen er hele vejen sendt videre til producenterne, siger Lars Bredahl.

10-15 pct. for mange

Ifølge Lars Bredahls analyse er der kun én vej frem: At overproduktionen af økologiske æg - som han anslår til 10-15 pct. - hører op.

Det hårde udskilningsløb med mange konkurser er ikke nogen løsning, for der sker tit det, at ’så bliver konkursgården bare overtaget af en anden - og så er vi lige vidt’.

- Der er mange andre modeller. Man kan lave længere ophold mellem flokkene, måske putte 5-10 pct. færre dyr ind i staldene. Det vigtige er, at pakkerierne, som har været med til at skabe krisen, vil være velvillige i forhold til at løse den, siger Lars Bredahl.

Nye øko-regler?

Lars Bredahl tilføjer, at noteringerne helt aktuelt viser en glædelig stigende takt. Midt i alle vanskelighederne glæder han sig også over, at forbrugernes appetit på økologiske æg tilsyneladende ikke er forsvundet.

Tidligere tiders vækstrater har ganske vist stabiliseret sig, men økologiske skal-æg i Danmark udgør fortsat omkring 30 procent af markedet. Men det kan skifte, erkender Lars Bredahl, for fugleinfluenzaen og knoglebrud har skabt en ny virkelighed.

- Hvis vi fremover skal opleve, at vores dyr skal være inde 6-8 måneder hvert eneste år, er det en ny situation, hvor vi måske skal gentænke hele det økologiske regelsæt.

Lars Bredahl mener, at selv om de økologiske høns dermed ikke lever op til forestillingerne om det frie liv under åben himmel, er der fortsat mange parametre, der gør, at de med rimelighed kan kaldes økologiske: De har mere plads og får mere grovfoder og økologisk foder blandt andet.

- Jeg mener i høj grad, vi fortsat kan kalde vores dyr økologiske.

Faktaboks

Mister ikke øko-status trods indespærring

  • Økologisk fjerkræ mister ikke økologi-status trods udbrud af fugleinfluenza, hvor Fødevarestyrelsen kræver indelukning eller overdækning af fjerkræ - herunder økologiske høns.
  • Hønsene skal ellers have mulighed for at komme ud året rundt, og hver høne skal have mindst fire kvadratmeter udeareal. 
  • Økologiske høns lever i huse med op til 3.000 høner pr. flok. Næbtrimning er forbudt - i stedet skal hønsene have grovfoder og rodemateriale. Økologiske æg havde i 2020 en markedsandel på 31,2 procent i detailhandlen i Danmark. Kilder: L&F/ Fødevarestyrelsen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle