Tirsdag enedes regeringen og Dansk Folkeparti om en model for målrettet regulering af kvælstof i landbruget.
1. Fra 2019 skal kan landmænd i en række områder, som fremgår af »Det grønne Danmarkskort« vælge mellem forskellige virkemidler og få tilskud til at reducere udledningen af kvælstof fra bedrifterne. Områderne er udvalgt i forhold til påvirkningen af vandmiljøet. Der er især krav om målrettet regulering i den vestlige del af Danmark, mens billedet er mere spættet på Sjælland og Fyn.
2. De virkemidler, man kan vælge mellem er Efterafgrøder, reduktion af gødningskvote, tidlig såning, mellemafgrøder, energiafgrøder, braklægning og afbrænding af fiberfraktion
3. Tilskuddet pr. hektar bliver 529 kr., altså et par hundrede kr. mindre, end man fik for målrettede efterafgrøder sidste år. Det bliver finansieret efter EU’s såkaldte deminimisordning, hvilket betyder, at man kan nå et loft, hvis man tidligere har modtaget støtte efter denne ordning.
4. Allerede fra 2019 skal den målrettede regulering reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med 1.167 ton. Det svarer til det niveau, der var med målrettede frivillige efterafgrøder sidste år. Men indsatsen skal stige til 3.500 ton, altså det tredobbelte i 2021.
5. Allerede fra høst i år skal landmændene planlægge hvad de vil gøre i marken i relation til målrettet regulering og søge om tilskud til det.
6. Ordningen er frivillig, men hvis målene ikke nås, vil miljø- og fødevareminsteren stille obligatoriske krav uden kompensation.
7. Der er også afsat 90 mio. kr. til en grøn pulje at udtage sårbare områder eller fremme jordfordelinger, som skaber større og bedre sammenhængende naturområder og samt præcisionslandbrug. Og 25 mio. kr. til at kommercialisere bioraffinering.
8. Aftalen om målrettet regulering er en udløber af Fødevare- og landbrugspakken fra 2015, hvor landbruget fik lov at bruge mere gødning, og skal kompensere for effekten af dette.
