Det du ønsker, kan du få

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø

Mange danskere, bl.a. Svend B. Carstensen fra Århus ønsker, at landbruget skal blive mere plantebaseret. Som 100 % plantebaseret landmand kan jeg da godt synes, at det er en interessant ide.

De plantebaserede produkter skal have en rigtig god og lækker kvalitet, så vil forbrugerne købe dem, skriver Carstensen.

Men hverken han eller andre skriver om, hvilke produkter de vil have, vi skal lave lækre i en tid, hvor stribevis af plantebaseret fars og plantebaserede færdigretter introduceres i køledisken, men hvor salget er dalende.

Ærterne forsvandt

Derfor er spørgsmålet: Hvad er det for en plantebaseret kost, du og andre planteædere ønsker? Hvad I ønsker, kan I få – blot vi kan stole på, at I også vil købe det. Ellers lukker det igen.

For få år tilbage producerede vi her i Danmark masser af plantebaserede madvarer direkte til forbrugerne. De var lækre og gode – bl.a. gjaldt det ærter.

Som tidligere grønært-producent, andelshaver og investor i produktionen kan jeg kun beklage, at vi blev nødt til at lukke med store økonomiske tab.

Efterspørgslen var der ikke, ligesom der gik omkostningstungt dansk bureaukrati i produktionen. Fabrikken lukkede – og nu importerer vi alle vores ærter til Danmark, fordi hverken forbrugere eller politikere bakkede op. Sådan er det også med meget andet plantebaseret kost.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle