Det er også børnenes Landsskue

Børnehjørnet er en vigtig brik i skuets ønske om god samfundskontakt med de mindste.

Alle institutioner i Herning er inviteret til at komme torsdag eller fredag og få et lille indblik i, hvilke aktiviteter der kan være på landet.

Der er gratis adgang til skuet begge dage for børn og deres pædagoger, så de i Børnehjørnet kan være med til for eksempel: Ride på en pony, malke en ko, at lave et reb, måske prøve at male korn og bygge små halmballer på korn og halmlegepladsen.

Frivillige hjælper

Det er frivillige gennem flere år, der fra 4H tiden i Herning stadig stiller op og tager en stor tørn i en uge for at være med til at gøre dyrskuet festligt og lærerigt for de mindste gæster. Man regner med 3.000 børn fra institutioner vil komme forbi i de to første dage.

Faktisk er det en børnehave fra området, der har været med til at gøre skuets haveområde fint igen efter de to år med nedlukningen, hvor det var kommet til at se lidt træt ud.

Der er blevet plantet nyt og sat gang i en køkkenhave, hvor de små har været ude at luge og høstet de første grøntsager, der blev til bålmad i sidste uge.

For børnefamilier

Lørdag er der selvfølgelig også mulighed for at gæste hjørnet for de små. Alle dagene er det for alle børnefamilier, der vil besøge hjørnet.

Børnehjørnet har været på skuet i mange år til glæde for de unge.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle