Hvis man kan aktivere 25.000 medarbejdere og 7.000 andelshavere i samme projekt og få alle til at arbejde hen mod samme mål, så batter det noget.
Og det motiverer Danish Crowns topchef siden januar 2016, Jais Valeur: At få mange mennesker til at arbejde sammen, rykke i samme retning og opnå resultater.
»I Danish Crown er vi hver dag 32.000 mennesker, som arbejder på en fælles idé. Det er stærkt motiverende. Og så motiverer det mig også at vide, at vi som virksomhed gør en stor forskel for en masse mennesker på landet – vores andelshavere. De er ikke aktionærer, der lige har smidt nogle tusinde kroner på rød. De er 7.000 landmænd, der er helt afhængige af, at vi gør det godt. Det er alvor det her, og at skulle levere resultater til landmændene og have dem bag dig, det synes jeg er stærkt motiverende«.
Er der en forskel på at arbejde i en andelsejet virksomhed og for eksempel et privatejet selskab?
»Ja. Her har du mange ejere og et demokrati. Det er spændende og givende i sig selv. Det giver gode debatter, og der er ingen tvivl om, at landmænd har en evne til nogle gange, uden de store omsvøb, at sætte fingeren lige ned på et problem. Andelsselskabet er et fællesskab, hvor den kollektive intelligens er ret høj. At kunne hjælpes ad i en bestyrelse eller et repræsentantskab med at løse problemer og skabe muligheder, det er ret unikt. Her spiller vi holdsport, og evnen til at løfte i fællesskab er ret stor«.
Det er tilbage til grundtanken i andelsbevægelsen: Vi kan bedre, hvis vi gør det sammen?
»Ja, og den lever jo stadig: Fra at have været gemt og glemt, er det jo ved at være moderne igen, bare kendt som deleøkonomi«.
Jais Valeur har som medarbejder eller bestyrelsesmedlem arbejdet både i børsnoterede og privatejede virksomheder og for en kapitalfond, men altid med fødevarer og fødevareproduktion som omdrejningspunkt.
»Og jeg synes stadig, det er noget fascinerende ved mad og måltider. Lige meget hvor, hvordan og hvorledes – om det er på McDonald’s, en stor festmiddag eller en madpakke i skoven. Der sker noget med mennesker, når der kommer mad på bordet, og man sidder sammen med andre og spiser. Det er lige meget hvilken kultur - i Kina, i Sydamerika eller hvor som helst: Når man smækker en god bøf på bordet, så starter samtalen. Der er et fællesskab omkring det gode måltid. Og at være med til at give folk god mad og gode oplevelser, det synes jeg er sjovt«.
