Af Birgitte Kjemtrup Høye, Tinnet
Hold da op. Så kom det. Lige fra den ene yderlighed til den anden. Minus fem grader den ene fredag og plus atten grader den næste. Det var fredag i sidste uge. Nu er det søndag, og det er to timer siden, at maskinstationen ringede, for da var de færdige med at så. Så nu skal vi lige have sat hjulet fast på tromlen igen, så vi kan få de sidste tre hektar kørt over også, og det var så den forårssæson. For at kunne få det hele til at hænge sammen, er Bettemand 3 og jeg blevet jaget ud i traktoren. Først til at samle sten, og så til at tromle. Det kan jeg da finde ud af. Og som én bemærkede, så får Bettemand 3 da arbejdet ind med modermælken. Og det er nemlig rigtigt, selvom det er umådelig svært at tromle, samtidig med at man ammer. Man er som minimum nødt til at tage farten af, og så går det også kun lige. Det er dejligt med en tålmodig unge. Men nu er det ovre. Og godt det samme. For jeg har været alenemor i halvanden uge. Det er alt rigeligt. Men nødvendigt. Manden har fløjet lavt for at nå det hele. Maks. fem timers søvn har han fået i døgnet i den tid, der er gået. Men han sover nu på sofaen. Velfortjent.
I formiddags gik vi i gang med at lukke dyrene ud. Jeg elsker den oplevelse, det er hvert år. At stå helt stille, hvor de eneste lyde er fugle, der synger, og kvier der med flyvende bevægelser, der kan gøre enhver dressurhest jaloux, traver hen over græsset. Det er ren fryd. Dog med hjertet siddende i halsen, for de skal jo helst blive på marken og ikke på langfart. Men det gik. Så nu kan de drægtige kvier i aften lægge sig i græsset under de gamle egetræer til lyden af lærken, der går i seng. Man kan næsten helt misunde dem. Den stilhed, der hviler over markerne, når dagen er vindstille og lidt diset. En rolig stund, hvor de slapper af og langsomt tygger drøv.
I sidste weekend fik jeg lokket Bettemand 1 og 2 med i drivhuset. Det var ikke fredeligt, men meget festligt. To drenge med hver deres børste og en spand vand. De har hjulpet mig med at vaske vinduerne ned i håbet om, at vi snart skal til at tage det i brug igen. Vi var alle våde. Dog er der nu pænt og rent, og jeg har købt lidt frø til persille og salat, der bare ligger og venter på, at Bettemand 3 sover en times tid, så jeg kan få sået der også. Agurker venter jeg lidt med endnu. Ville sidste år ikke høre på det gode råd, at de skulle vente til grundlovsdag, hvilket resulterede i, at planterne døde, og jeg måtte købe planter tre gange, for jeg blev jo stædig. Men ikke i år. I år er jeg blevet klogere. Håber jeg.
