Det var håbløst undervejs – nu er nye økoregler godkendt af EU-landene

Maksimum-størrelse på økolandbrug. Forbud mod afhorning.

Det er to eksempler på krav, som EU-landene i løbet af de seneste tre år har stridtes om. Forslaget til en ny økologiforordning blev lanceret af EU-Kommissionen for tre år siden. Forslaget lagde op til at fjerne en stor del af de undtagelsesmuligheder, økologerne har haft, og til øget harmonisering landene imellem.

”Jeg er rigtig glad for, at det er gået igennem, for det er noget jeg har arbejdet for i tre år, og det er der rigtig mange andre, der også har,” siger Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer, økologisk mælkeproducent og næstformand for EU Kommissionens rådgivende økologiudvalg.

Forslaget om maksimumstørrelse på økolandbrug var et tysk forslag, som EU-Parlamentet bakkede op om. Der er nogle der synes, at økologi er bedst ved det er småt og idyllisk. Danskerne har et andet syn.

”Vi mener jo, at det ikke har noget med størrelsen, men gørelsen at gøre. Uanset størrelse skal reglerne overholdes,” siger Lone Andersen.

Et andet forslag handlede om forbud mod afhorning – det er også pillet ud.

Hvad vil økologiske landmænd opleve af ændringer, når forordningen træder i kraft 1. januar 2021? I første omgang ikke meget, siger Lone Andersen. Mange af de nye regler er af teknisk karakter. Andre ændringer løfter økologien på længere sigt, og løfter især  økologien i de lande der endnu ikke er på dansk niveau, siger hun.

”Når jeg skal så frø, så skal jeg købe økologisk, og det er kun, hvis der ikke er flere på markedet, at jeg kan få dispensation og købe konventionelle frø. Den tilgang har været noget mere lempelig i mange andre lande, men det er et af de områder, hvor den ny forordning har ændringer”, siger Lone Andersen.

For landmænd giver det ro, at økologiforordningen er vedtaget.

”Nogle ting, eksempelvis omkring størrelse på økolandbrug, er nu afklaret. Det giver mere ro på, hvis man skal investere”, pointerer Lone Andersen.

På et tidspunkt så det ud til, at fremtiden ville blive sort for de danske økologiske muslingeproducenter, men her er det lykkes os at få landet en brugbar aftale, særligt på grund af en stor indsats fra de danske myndigheder, at få tilpasset forordningsteksten i 11. time, siger Lone Andersen.

Der er dog også steder, hvor den nye forordning kunne have været bedre, pointerer hun. Blandt andet bedre udviklingsmuligheder for den danske økologiske væksthusproduktion og mere fleksible kontrolkrav til de supermarkeder, der gerne vil sælge økologiske varer.

På sigt kan den nye økologiforordning få større betydning for danske landmænd. Forordningen sætter nogle rammer, der nu skal fyldes ud.

”Det hele har været låst lidt fast i tre år, men nu er døren åben for mere udvikling i den rigtige retning, der kan styrke økologien”, mener Lone Andersen og henviser til de 25 anbefalinger fra Økologisk Erhvervsteam.

Danske økologer har på nogle områder strammere vilkår end udenlandske kolleger. Der er dog grænser under det økologiske, røde ø-mærke. Økologisk Landsforening har tidligere foreslået et nyt, dansk alternativ til det røde mærke, hvilket L&F dog ikke har ønsket for at undgå at underminere det røde ø-mærke.

Danske landmænd vil dog gå videre end deres udenlandske kolleger, forudser Lone Andersen.

”Det er ligesom med alle andre fødevarer: Vi kører med høj fødevaresikkerhed, og vi følger forbrugernes krav, så vi vil blive ved med at udvikle økologien”, siger Lone Andersen.

Lone Andersen har stor tiltro til, at EU-systemet har bedre kompetencer for at hjælpe økologien videre end for tre år siden, da EU-Kommissionen skabte furore med økologiforordningsforslaget. Der er nemlig kommet ny – og bedre – leder på området, siger Lone Andersen.

”Det udkast, der kom ud, var fuldstændig hovedløst, men vi kan se, at der nu sidder nogen i styrehuset, der ved, hvad det drejer sig om. Det duer ikke at få noget, der ser fint ud på papiret, men ikke virker i virkeligheden”, siger Lone Andersen.