Det Veterinære Sundhedsråd har fået ny formand

Hospitalschef på  Københavns Universitet,  Susanne Nautrup Olsen, tiltræder 1. september som ny formand for Det Veterinære Sundhedsråd.

Hospitalschef på Universitetshospitalet for store husdyr, Københavns Universitet, Susanne Nautrup Olsen rykker 1. september fra posten som næstformand i Det Veterinære Sundhedsråd og til formandsposten.

Der afløser hun Eiliv Svalastoga, som  efter 18 års arbejde for Rådet, heraf de 10 som formand, har valgt at træde tilbage. 

Susanne Nautrup Olsen, har siddet i Rådet siden 2005, de seneste ti år som næstformand. Institutleder Asger Lundorff Jensen, der har været medlem af Rådet siden 2008, besætter herefter posten som næstformand.

Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik Jørgen Agerholm er beskikket som nyt medlem pr. 1. september 2018.

Det Veterinære Sundhedsråd er oprettet ved kongelig resolution i 1851 og er et uafhængigt og uvildigt organ, som afgiver veterinærfaglige udtalelser, hovedsagelig i straffesager om overtrædelser af dyreværnsloven. 

Rådet nedsættes af miljø- og fødevareministeren, og ministeren udpeger blandt Rådets medlemmer en formand og en næstformand.

Rådets sammensætning vil fra 1. september 2018 være:

  • Susanne Nautrup Olsen, formand
  • Asger Lundorff Jensen, næstformand
  • Sten A. Larsen
  • Lena Pelle
  • Hans Henrik Dietz
  • Jørgen Agerholm

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle